Blokhus

Optimistiske meldinger fra Art of Jan Jørgensen

Kendt smykkeforretning har fået godt fat i Blokhus

Der er optimistiske meldinger fra den kendte smykkeforretning i Blokhus i relation til sommeren 2023.
Turisternes indkøbslyst er stigende, og de vil gerne opleve noget.
Lykke fra Art of Jan Jørgensen oplyser, at de har fundet sig rigtig godt tilrette i Blokhus.
Som hun selv udtrykker det: -Gæsterne i området er her, og de vil også gerne noget, og det samme vil vi.
Og hun fortsætter med at fortælle, at sæsonen er startet pænt, og ikke mindst mange udenlandske gæster er i humør til at shoppe. Både de danske og de udenlandske gæster kan godt lide det, vi kan tilbyde, siger hun. Vi har i vores butik integreret både et museum og et arbejdende og levende værksted. Det fascinerer mange at genopdage det autentiske håndværk og se, hvordan varerne bliver produceret.

Stor tilfredshed

Hun udtrykker meget klart, at man hos Art og Jan Jørgensen er absolut tilfredse med sæsonen, som den er forløbet indtil nu. Folk, der kommer til Blokhus, er glade og tilfredse, og den glæde og tilfredshed møder vi dem også med, forklarer Lykke. – Vi er meget glade for at være en del af den gode stemning og atmosfære og glade for at kunne bidrage aktivt og positivt til den, tilføjer hun. – Og så gør det jo ikke noget, at noget så livsbekræftende og romantisk som vielsesringe er en ikke uvæsentlig del af varesortimentet, hvor efterspøgselen er stor.
Art of Jan Jørgensen tilbyder et univers af skønhed og autensitet, som moderne forbrugere tiltrækkes meget af. En unik smykkebutik med indbygget museum og arbejdende værksted og med Blokhus, stranden og Vesterhavets bølger som kulisse. En oplevelse, som der er rigtig mange, der har fundet frem til.

Læs om fantastiske oplevelser og events