For at være på forkant med et eventuelt behov for flere hænder i de kommunale dagtilbud samt folkeskoler, så har Jammerbugt Kommune oprettet en jobbank for begge områder.
Det sker ud fra en forventning om, at der bliver brug for flere ansatte i dagpleje, vuggestuer, børnehaver og skolerne.
Være på forkant
Jammerbugt Kommune afventer nemlig en snarlig udmelding fra Kommunernes Landsforening om, hvordan de nye restriktioner for pasning af børn i mindre grupper samt afstandskrav i skolerne – som blev meldt ud af regeringen torsdag aften – skal føres ud i livet.
– Hvis der bliver indført samme restriktioner som i foråret med grupper med seks børn i pasningen, så kan vi godt håndtere det. Men hvis man kræver endnu mindre grupper som 2 eller 3 børn i en gruppe, så får vi brug for flere hænder, siger borgmester Mogens Chr. Gade.
– Og det er for at være på forkant med den situation, at vi har oprettet jobbanken, siger han
Passes hjemme
Desuden hører det med i billedet, at kommunen kan komme til at stå i en situation, hvor der ikke er personale nok til at overholde evt. påbud inden for pasning, og at man derfor må bede forældre om at holde deres børn hjemme.
– Skulle vi komme i den situation, så mødes børne- og familieudvalget for at drøfte det, siger Mogens Chr. Gade.
– Vi står uden en opskrift, men vi ved, at vi skal have frikadeller, konkluderer han.
Jobbankerne
Til dagtilbudsområdet søger Jammerbugt personer, som er pædagog eller pædagogisk assistent, har erfaring fra dagtilbudsområdet, eller brænder bare for at arbejde med børn i alderen nul til seks år.
Se mere her:
https://signatur.frontlab.com/ExtJobs/DefaultHosting/JobDetails.aspx?ClientId=1475&WebAdId=73032&fbclid=IwAR329-P_G_z3aEEKOjx-CaWqqF3L-xXP-kf349x8Z5hiXR_CB0JIC005ASE
Til skolerne er der behov for lærere, studerende, pensionerede lærere eller andre med erfaring fra undervisningsområdet.
Se mere her: