Fjerritslev

Spirituskørsel ved Fjerritslev med barn i bilen

– Nordjyllands Politi modtog tirsdag aften 30. juni kl. 18.27 en anmeldelse fra en kvinde, som fortalte, at hun var blevet kontaktet af en kvindelig bilist på Aalborgvej i Fjerritslev.
Bilisten havde spurgt anmelderen om vej.
Anmelderen oplyste til politiet, at bilisten lugtede kraftigt af spiritus. I bilen var også et 8-årigt barn.
Politiet kom frem til stedet og kunne bekræfte mistanken om spirituskørsel.
Bilisten blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve med henblik endelig fastsættelse af promillens størrelse.

Læs om fantastiske oplevelser og events