Blokhus

Strandhotellet serverer menuer på værelserne

Restauranten på Strandhotellet i Blokhus er selvfølgelig lukket, men hotellet holder alligevel åbent alle dage hen over jul og nytår.
I stedet for at skuffe kunder og aflyse bookinger, så sørger Strandhotellet for at gæsterne kan nyde deres jule- eller nytårsmenuer på værelserne.

Hvid dug og lys
– Vi har gæster, som er her for at fejre julen med familien og andre, som bare gerne vil hjemme fra i julen eller nytåret, fortæller Marie Louise Ebdrup
Gæsterne får dækket et fint julebord med hvid dug, julelys og polerede glas, og så bliver der banket på døren, når en kasse med julemenuen er klar til at blive sat på bordet.
– Så gæsterne får take-away til deres værelser, og der er blevet taget rigtig godt i mod konceptet, fortæller Marie Louise Ebdrup.

Take-away
På samme vis har hotellet også take-away ud af huset med sine jule- og nytårsmenuer blandt andet til beboere i sommerhusene.
Det gælder for juleaftensdag, 1. og 2. juledag samt nytårsaften og 1. nytårsdag.
Ud over julegæster, så er der også erhvervskunder. Eksempelvis har Strandhotellet en firmaaftale med de læger, som betjener de lægeklinikker, der ikke har lokale læger.

Læs om fantastiske oplevelser og events