Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis
John Andersen, indehaver af Kulturhuset Blokhus og Skulpturparken, kan med glæde nu oplyse, at Skulpturparken -med de smukke nye sansehaver som er ved at blive etableret her i vinterperioden – åbningsindvies på festlig vis Pinselørdag den 14. maj 2016 kl. 11,00, hvor der samtidig er indvielse af Blokhus Sandskulptur Festival 2016 med årets tema; "Verdens Vildeste Dyr" som en række internationale sandskulptører udfører i det gyldne sand. Sæsonåbningen løber til og med uge 43 i 2016.
Og, – så bliver Blokhus Træskulptur Festival 2016 gennemført i dagene den 3.-, 4.- og 5. juni fra kl. 10-17, således også med temaet "Verdens Vildeste Dyr", – hvor en række internationale træskulptører med motorsave forvandler store 200 år gamle egestammer til mega store og flotte træskulpturer.
Herudover arbejdes der i på nuværende tidspunkt på at få endnu flere nye og alternative skulptører på banen, med deres mange individuelle og flotte skulpturer til udstilling i parken. – Nærmere herom følger senere. Det bliver helt sikkert en kanon sanseoplevelse for alle gæsterne som vi kan tilbyde over hele sæsonen, og det vil forhåbentligt medføre at vi får et rekordstort antal besøgene gæster igen i sæsonen 2016, afslutter John Andersen.