Erhvervsforeningen Destination Blokhus
Erhvervsforeningen Destination Blokhus er et fællesskab af iværksættere, ildsjæle, erhvervsfolk og handelsdrivende, der igennem de sidste mange år har udvist stort engagement i at brande og udvikle Destination Blokhus under sloganet: ”Sammen gør vi en forskel”.
Om Erhvervsforeningen
Dit kontingent investeres gennem os, og går således til markedsføring af Destination Blokhus og udvikling af turismeproduktet.
Vi arbejder for at gøre Destination Blokhus mere synlig som turistmål og øger tilgængeligheden, både fysisk og digitalt.
Desuden er vi med til at forbedre oplevelsesværdien af eksisterende og nye aktiviteter.
Sådan forbedrer vi oplevelsesværdien
I Erhvervsforeningen skaber vi spændende arrangementer og events, der giver oplevelser til lokale, gæster og turister.
Vi markedsfører området gennem trykte og online medier, radiospots og infostandere og – skærme.
Vi står sammen om udvikling, og vi arbejder på at udvikle og forbedre Destinationen som et turismeprodukt bl.a. gennem dannelse af netværksgrupper, og afholdelse af netværksmøder for medlemmer.
Vi har stort fokus på sæsonudvidelse og synlighed.
Struktur
I et tæt og velstruktureret samarbejde gør vi os umage for at give gæsterne en samlet god oplevelse i området, og arbejder for at få flere, men også mere købestærke turister til Blokhus, især uden for sæsonen.
Netværk
Blokhus er rigt på mange dejlige oplevelser. Vi har i Erhvervsforeningen også rigtig mange dygtige turismevirksomheder, turismeorganisationer og et stigende antal frivillige, der arbejder engageret med planlægning og udvikling af turismen i området. Vi arbejder for at samle disse gode kræfter i et velfungerende destinationssamarbejde, der skaber grundlag for tiltrækning af fremtidens turister til Blokhus.
Øget handel
Vi motiverer i høj grad vores medlemmer til at vælge de forretninger, der er med i samarbejdet, og forretningerne opnår derved øget omsætning og indtjening på tværs. Derudover arbejder vi for, at øget fokus på Blokhus gennem vores mål, vil skabe øget omsætning i forretningerne.