Feriecenter Slettestrand (2)

25-års jubilæum i Slettestrand

I hele uge 28 fejres 25-års jubilæum på Feriecenter Slettestrand.

Ugens festligheder sættes godt i gang med et brag af en jubilæumsfest. Der vil blive serveret en lækker 3-retters festmenu med efterfølgende live-koncert med Devotion. Billetter købes på forhånd og koster 299,- for voksne og 159,- for børn.

Resten af ugen byder på et hav af spændende oplevelser og aktiviteter, hvor alle er velkomne til at være med. Du kan f.eks. glæde dig til at komme med på Krible-Krable tur, en familievenlig sanketur med bålhygge, prøve hulebygning, tage på hestevognstur eller hoppe op på cyklen og være med til en eller flere af ugens spændende mountainbike aktiviteter.

Feriecenter Slettestrand er et familieejet og -drevet feriecenter, der blev skabt med en drøm om at skabe et feriested med plads til alle – uanset forudsætninger. I dag har feriecenteret nogle af Danmarks bedste faciliteter for en handicaptilgængelig ferie og er ovenikøbet en af landets bedste mountainbike destinationer.

Se hele programmet og tilmeld dig aktiviteterne på slettestrand.dk.

Praktisk information

06-07-2024
- 14-07-2024