Nyheder
imported

30 år efter spreder Klarborgnisserne stadig hygge i de danske hjem

Da samarbejdet med Rikki Tikki Company er ophørt, sættes der yderligere ind for at styrke og markere Klarborg-brandet – i samarbejde med bySommer.

Samarbejdet med Rikki Tikki kunne ikke fortsætte

– Med tanke på, at Etly skaber hver eneste nisse i hånden, og at hun er den eneste der præcis ved, hvordan man navngiver sådan en nisse, så er det jo ikke mærkeligt at Etly havde et ønske om at hendes nisser skulle tilbage til deres slægtsnavn, Klarborg, forklarer Martin Klarborg og fortsætter: – Etlys drøm om at have sit brand tydeligt synliggjort på markedet var Rikki Tikki Company ikke interesseret i at opfylde. Da det blev klart for Etly, at Rikki Tikki Company ikke ønskede at være en del af eventyret om nisserne som endelig vendte hjem til slægtsnavnet, så Etly sig nødsaget til at opsige samarbejdet med Rikki Tikki d. 9 oktober 2015. En mor ved trods alt hvad der er bedst for sine små, smiler han.  

bySommer ny samarbejdspartner

Nisserne er vendt hjem til deres slægtsnavn i 2016, og de har en ven med som faktisk har fulgt dem i 15 år. Jesper Sommer er ejer af firmaet bySommer ApS der erstatter Rikki Tikki Company som ny samarbejdspartner. Jesper Sommer er igennem sine mange år med nisserne blevet en god ven af familien Klarborg, og derfor var det også naturligt for Etly at kontakte Jesper og invitere ham med på næste del af rejsen.  -bySommer, som er vores nye samarbejdspartner, har mere end 25 års erfaring i detailbranchen og er super dedikeret og engageret i alt, hvad de laver. Det er blandt andet dem der laver Lykketrolde, forklarer Etly Klarborg.

– Ind imellem må man gribe muligheden, når den er der, og det har jeg gjort. Det betyder, at bySommer fremover får en anden profil, og at det således bliver figurerne, der nu bliver en større del af sortimentet.

Det fortæller Jesper Sommer, der tilbage i februar overtog distributionen af Trip Trap Nisserne. Dem, der fremadrettet vil blive solgt under navnet Klarborg Nisserne.

Fokus på identiteten

– Da Etly Klarborg kontaktede mig og bekendtgjorde, at hun havde opsagt sin licensaftale med Rikki Tikki som tidligere distributør, og spurgte om jeg havde interesse i at teame op omkring salget og markedsføringen af Klarborg Nisserne, brugte jeg ikke mange sekunder på at betænke mig, udtrykker  en stolt Jesper Sommer. Således er Etly Klarborgs søn, Mads Klarborg, der er grafisk uddannet, nu ansat i bySommer, for på den måde at trække familiens DNA ind i udviklingen, ligesom han i øvrigt også kommer til at arbejde med de øvrige bySommer-kollektioner

Læs om fantastiske oplevelser og events