Tekst og foto: Lotte Kande
Der er sket meget hos indehaver, Anita Michaelsen og datteren, Cecilie de sidste 5 år. Kunstcaféen i Blokhus har siden opstarten i 2014 været inde i en rivende udvikling, vundet adskillige iværksætterpriser, købt den store bygning og er netop nu i gang med endnu en udvidelse der kan imødekomme den stadig stigende efterspørgsel, særligt på fester og selskaber.
-Ind i mellem niver jeg mig selv i armen, griner Anita. Men alt ovenstående har ikke være muligt uden den suveræne opbakning og tillid fra de lokale samt områdets mange gæster og turister, siger hun. –Det skal vi leve op til, og det vil vi gøre vores bedste for. Men det er lidt vildt, at vi her til vores 5 års fødselsdag er i gang med den 2. udvidelse, indrømmer hun med et smil.
Fødselsdagen blev traditionen tro fejret med Anitas berømte ”mormor-lagkage” og kaffe til dagens mange café gæster, hvilket vagte stor glæde.