Når sulten melder sig
Få inspiration til et besøg hos en af de dejlige restauranter og caféer i området. Vi har fundet 5 steder, der alle byder på spændende spiseoplevelser.

Restaurant Futten
Den historiske kulisse omkring Restaurant Futten er noget helt særligt. Den gamle restaurant er fra 1761 og bindingsværk og maritimt interiør går hånd i hånd. Stedet emmer af hyggelig stemning.
Futten byder både på spiseoplevelser og koncerter, som foregår under parasollerne i deres store gårdhave.

Blokhus Fiskerestaurant
Er du helt vild med fisk og skaldyr, så bør du lægge vejen forbi Blokhus Fiskerestaurant.
Deres store Seafood og Roastbuffet er et sikkert hit. Det er en enestående fiskebuffet med alverdens retter indenfor kolde og varme fiskeretter. Krabbeklør, jomfruhummere, rejer, laks, sushi og meget mere. Samtidig er der kød, saucer og grønsager samt stor dessertbuffet.
Restauranten tilbyder også a la carte og take away.

Kunstcaféen
Den populære café i hjertet af Blokhus med kort afstand til Blokhus strand byder på lækre caféretter, danske favoritter, smørrebrød og morgenbrunch.
Om torsdag serveres der altid buffet med stegt flæsk.
På 1. salen finder du Café Udsigten, hvor du kan nyde cocktails og spejde mod Vesterhavet.

Restaurant Salino
Få en bid af Italien når du besøger Restaurant Salino. Hyggelig og stemningsfuld restaurant med lækre, klassiske italienske retter og specialiteter til en romantisk middag for to.
Italiensk stemning med rå mure og ternede duge samt hjemmelavede pizzabunde naturligvis med opskrift hentet i Italien.
Ægte italiensk, sprødt og lækkert.

Fårup Skovhus
Tæt på Saltum og på vej mod Saltum strand finder du Fårup Skovhus. En tidligere skole, der for mange år siden blev omdannet til restaurant.
Hos Skovhusets restaurant kan du både smage danske klassikere eller retter med et udenlandsk strejf.
Stedet byder både på helstegt pattegris på fredage, røgede fiskespecialiteter og stegt flæsk om torsdagen.



