Lions Club Aabybro refunderer billetter til Højrebsfest
– I godt 45 år har Lions Club Aabybro inviteret til Højrebsfest, og i år skulle festen finde sted 21. marts med ikke færre end 448 deltagere.
En hjørnesten
Men Lions Club føjer sig nødsaget til at aflyse året fest på grund af fare for COVID-19 smitte.
– Højrebsfesten er en af hjørnestenene i klubbens aktiviteter, og festen plejer at genere et pænt overskud til vores humanitære arbejde, siger Søren Nygaard, præsident for klubben.
– Så en ting er, at vi går glip af en god fest med mange glade deltagere, men vi må også vinke farvel til et økonomisk overskud, han.
Tvunget til plan B
Lions Club har forberedt festen længe og fået mange tilmeldinger, foretaget bestillinger ved mange leverandører af lokaler, musik, mad og så videre.
– Men da det i løbet af onsdagen (11. marts) stod klart, at det ikke var forsvarligt at gennemføre festen, så blev vi nødsaget til at trykke på plan B-knappen, som hedder aflysning, siger Søren Nygaard.
Viser forståelse
Siden er leverandørerne og de mange gæster blevet informeret.
– Leverandørerne har vist forståelse for situationen, og alle har behandlet os pænt. Og gæsterne får selvfølgelig refunderet billetprisen. Det er en underlig situation, men vi håber Danmark kommer godt igennem virusen, og vi ser frem til, at vi igen kan invitere til fest, siger Søren Nygaard.