Aktivitet i uge 42:
Lasergame i Blokhus Klitplantage
Torsdag den 15. oktober kl. 11-11.45, kl. 12-12.45 og kl. 13-13.45 inviteres børn i alderen 6-16 år til sjov i naturen.
Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis
I uge 42 bliver det muligt at give den fuld gas i Blokhus Klitplantage (Gateway), som får besøg af det sprudlenede eventfirma Funcenter. Funcenters entusiastiske medarbejdere, garanterer, at det bliver en sjov og adrenalinfyldt eftermiddag i skoven, når der arrangeres Lasergame i det fri. – Sidste år lavede man en tilsvarende event, hvor der ganske hurtigt blev udsolgt på aktiviteten. Vi anbefaler derfor, at folk tilmelder sig i rigtig god tid i år, fortæller Jannie Ratke fra Visitjammerbugten Blokhus.
Lasergame er et ganske ufarligt spil, og det kan spilles af både børn og voksne (fra ca. 6 år og opefter). Lasergamepistolerne skyder med harmløse infrarøde stråler, og man ikke kan mærke, at man bliver ramt af.
– Lasergame spilles i Klitplantagen mellem Blokhus og Hune på en afmærket bane. Lasergamedeltagerne bliver iført en camouflagefarvet kedeldragt, så tøjet ikke bliver beskidt. Samtidig giver camouflagedragten lige det sidste pift, så deltagerne får den helt rigtige krigsstemning at føle, afslutter Jannie Ratke.
Fakta:
Der er 20 pladser pr. tidsperiode. Spilletid 30 min. Husk fornuftigt tøj og fortøj samt noget at drikke. Pris: kr. 75,- Alder: 6-16 år. Booking: VisitJammerbugten.dk eller hos VisitJammerbugten, Springvandstorvet 4. Tlf: 72578970. Hold fyldes løbende. Arr.: Funcenter.dk i samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus.