Aktivitet:
Nordeuropas største akvarium klar med endnu flere oplevelser
Europas største skibsvrag i naturlig størrelse med et væld af dyreliv og overraskelser, danner rammen om de nye oplevelser, og akvariet byder i efteråret på stort tema om Nordsøens hajer. Vidste du at der lever helt op til 20 forskellige hajarter i Nordsøen?
Tekst: Louise Kande – Foto: presse
Der er masser er gode grunde til at tro, at Nordsøen Oceanarium er meget mere end fisk. Her kan man tage på eventyr, som udspiller sig få meter under havets overflade. Her har familierne mulighed for at udforske 7 forskellige destinationer, hvor alle sanser kommer på arbejde. – Dyk helt ned på havets bund, kravl rundt om skibsvraget, fang krabber med de bare hænder og mærk naturens kræfter. Klap en søstjerne på ryggen, stå ansigt til ansigt med en sæl og søg efter Nordsøens guld. Der venter store oplevelser i og omkring det 4,5 millioner liter store akvarium, fortæller Sylvia Berglund, Marketingschef i Nordsøen Oceanarium, til Blokhus avis.
– SE AVISEN SIDE 12 – klip gratis børnebillet ud!
Nyt oceanarium
En omfattende renovering af Oceanariet har gjort oplevelsen endnu større. I maj 2015 åbnedes op for et unikt kig ind til livet under havets overflade. Europas største skibsvrag i naturlig størrelse med et væld af dyreliv og overraskelser, danner rammen om de nye oplevelser. Der er lagt vægt på at der venter en ny oplevelse i hvert en af de mange akvarieruder, man kigger ind af. Tusindvis af stimefisk, flere end 50 hajer fordelt på 6 arter, og et væld af bundlevende dyr helt tæt på fuldender billedet af en naturtro bid af Nordsøen. – Gå ikke glip af den specielle oplevelse når dykkeren håndfodrer fiskene, og laver særlig fodring af hajerne. Du kan følge dykkerens opdagelsestur på tæt hold ved stenrev, i vraget og på sandbunden på storskærmene, fortsætter Sylvia.
Stort efterårstema om hajer
Nordeuropas største akvarium byder i efteråret på stort tema om Nordsøens hajer. Vidste du at der lever helt op til 20 forskellige hajarter i Nordsøen? Temaet strækker sig fra d. 10. oktober til d. 30. december 2015. Her kommer man i dybden med sjov og spændende viden om dette interessante dyr. Bl.a kan man opleve meget specielle slowmotion-optagelser med hajer der spiser, særlig hajfodring i det nyrenoverede Oceanarium, og en udstilling om hajer på film. Man bliver klogere på hvad man bruger hajkød/produkter til, og der bliver sat spørgsmål til om hajer egentlig er truet.