VINTERFERIE FOR HELE FAMILIEN
Mandag til fredag i både uge 7 og 8 tilbyder VKM sjove og kreative aktiviteter for familier.
Skab dine egne kunstværker i det kreative værksted. Vi bruger limpistol og alverdens dimsedutter, og kun fantasien sætter grænser.
Gå også på dyrejagt i udstillingen på egen hånd, hvor I skal finde værker med dyr, eller kig forbi campingvognen ‘Knud’.
Mandag-onsdag kl. 14.00 kan børn og deres voksne tage med museets kunstformidlere på familietur i udstillingen, hvor vi sammen oplever kunsten gennem leg og dialog. Familieturen tager ca. 30-40 min., og børnenes nysgerrighed og spørgelyst får lov at bestemme farten.
Det kreative værksted er åbent alle hverdage i museets åbningstid fra kl. 11.00-16.00. I bestemmer selv, hvornår og hvor lang tid I deltager. En kunstformidler står altid klar til at hjælpe jer i gang og inspirere undervejs.
Pris for materialer i værkstedet: 25,- pr. person.
De øvrige aktiviteter er gratis eftet betalt entré eller med KLUB VKM.
Børn og unge under 18 år har gratis entré.
Tilmelding er ikke nødvendig.