Nyheder
imported

Ambitiøse Trio

Gruppen Trio spiller på Torvet i Blokhus torsdag den 11. juli

Gruppen Trio spiller på Torvet i Blokhus torsdag den 11. juli

Der er ingen slinger i valsen når de tre musikere der danner TRIO skal beskrive sig selv:

– Vi er ambitiøse musikere, som tager musikken seriøst, fortæller de.

De har alle rødder i rock/pop og bluesgenren.

– Derfor ligger vi heller ikke under for sikre hits og ligegyldigt pop. Vi spiller numre som vi mener, rummer kvalitet og indhold. Numre som giver mening for os at spille.

TRIO er Dan Skjødt Jensen på trommer, Anders Thuen – bas og kor samt Jesper Theis Jørgensen på guitar og vokal.

Bandet opstod i forbindelse med en fernisering til udgivelsen af bogen Nordlige Rytmer fra 2012 af Jacob Kokkedal. I den forbindelse skrev, forsanger og guitarist, Jesper Theis Jørgensen sangen ”Rør ved mig”, som blev komponeret ud fra råmaterialet til bogen.

Bandets kompositioner består primært af rock og powerbluesnumre, men de mere stille og følsomme sange er også at finde i repertoiret.

– Vi spiller med glæde og overskud. Vi spiller fordi vi ikke kan lade være. Det er kærligheden til musikken, der er det centrale omdrejningspunkt i Trio.

Bandet udgiver singlen ”Rør Ved Mig” i august.

Koncerten på torsdag starter kl. 19.30

Læs om fantastiske oplevelser og events