Nyheder
imported

Angriber solgt

Blokhus FC har i dag solgt angriberen Christoffer Hansen til FC Hjørring

Blokhus FC har i dag solgt angriberen Christoffer Hansen til FC Hjørring.

 – Efter en positiv dialog med FC Hjørring over længere tid, er vi nu blevet enige om et tilfredsstillende transferbeløb til Blokhus FC for vores angriber Christoffer Hansen. Vi har derfor valgt at lade Christoffer skifte til FC Hjørring pr. 1. januar 2013, fortæller Blokhus FC´s direktør Erik Just.

Han peger på at der ligger både et økonomisk, sportsligt og menneskelligt aspekt bag beslutningen.

21 årige Christoffer Hansen kom til Blokhus FC i Juli 2011 fra FC Djursland, og opnåede altså dermed 1 1/2 sæson i Blokhus. Hans kontrakt med Blokhus udløber i sommeren 2013.

Det har hele tiden været et ønske fra den populære angriber at spille 1. divisions fodbold igen når sommeren kom. Blokhus er i gang med en udvikling hvor målet om oprykning er et langsigtet mål, og derfor lå et skifte i kortene.

– Nu bød muligheden sig så tidligere, og selvom vi har været rigtig glade for at have Christoffer i klubben, så ville vi ikke stå i vejen for Christoffers ønske om 1. division.

Da klubben er i gang med at bygge et nyt ungt hold op, er et skfite på nuværende tidspunkt det mest optimale.

– Med Christoffers skifte ved årsskiftet, får vi mulighed for allerede nu at spille en ny angriber ind på holdet, så han kan udvikle sig sammen med holdet i årene fremover.

Blokhus FC truppen holder lige nu vinterpause på en 5. plads, men genoptager allerede træningen igen i januar.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events