Tekst: Anne Nøhr Ringgren Foto: Presse
Haven er et sanseligt åndehul, hvor der er plads til ro og nærvær. Haven er opbygget og udbygget gennem flere år. Der er mange små haverum, stier og bassiner. Gå ikke glip af kaffen og den hjemmebagte kringle i Kaffehuset. Kringlen er bagt efter Anne Justs egen opskrift.
Et besøg i Haven afsluttes i Havebutikken, som byder på mange forskellige plakater, kort og tryk samt keramik og bøger. Anne Justs blomstrende billeder er berømte og pynter i ethvert hjem. Keramikken er unik – skabt efter Claus Bonderups tegninger og med inspiration i Anne Justs keramiske arbejde. Haven er åben for besøg hele sommeren. Tirsdag, onsdag, torsdag samt lørdag og søndag er der åben kl 13-16. Om torsdagen er der rundvisning kl 14, hvor der også er anledning til at kigge ind i Anne og Claus’ smukke og unikke hjem. Det er altid tilladt at kigge ind ad vinduerne i den private bolig. Havehotellet giver mulighed for overnatning i/ved Anne Justs Have og hotellets gæster har fri adgang til haven – også om aftenen og om morgenen. Haven opleves meget forskelligt alt efter årstid, tid på dagen samt vejr og vind. Havehotellet og Haven er til nydelse, refleksion og inspiration.
Læs mere på annejust.dk