JobCenter Jammerbugt inviterede i samarbejde med Vækst Jammerbugt til jobmesse i DGI-Huset i Aabybro torsdag, og det blev til en ganske succesfuld dag.
Nye ansatte til Kulturparken
Ikke mindre end 19 nordjyske virksomheder af forskellig karakter stod klar til at tage imod de flere end 500 interesserede jobsøgende, der ivrigt besøgte de mange stande.
Borgmester Mogens Chr. Gade åbnede messen.
Han benyttede også lejligheden til at komme i kontakt med de jobsøgende og de forskellige virksomheder, der alle var begejstrede for initiativet.
Flere af virksomhederne fik allerede på stedet ansat folk, og stort set alle fik skabt gode relationer til kommende medarbejdere.
Dagens højdespringer var Kulturparken i Blokhus, der tog herfra med 10 nye ansatte.