Skov- og Naturstyrelsen og Hune Bageren inviterer alle på båltur i Gateway området
Lyder båltur som en hyggelig event i ferien? Tirsdag d. 3. juli er der en god mulighed for at hele familien kan få en dejlig eftermiddag med en tur i skoven.
Naturvejleder Søren O Sørensen sørger for at alle får en hyggelig eftermiddag.
– Vi begiver os ind til skovens bålsted, og på vejen finder vi måske en myre der vil danse, noget i skoven vi kan spise, eller en blomst der kan fortælle en historie?, fortæller Søren om turen.
Et stykke inde i skoven laves der bål og Hune Bageren sørger for at der er snobrødsdej til alle.
Ønsker man yderligere mad, må man gerne medbringe dette.
Mødestedet er bageren i Hune, Vesterhavsvej 14. Turen starter klokken 13 og slutter ca. K. 16.
P.g.a. sno-brødsdej er tilmelding nødvendig senest samme dag som turen finder sted inden kl. 11. Ring på tlf. 26 87 54 23.
Turerne er også arrangeret til: Tirsdag d.10. – 17. Og 24. juli
Bålturen er for alle, -også de små.