Nyheder
imported

Badehus projekt får støtte

Grethe & Jørgen P Bornerups Fond støtter spændende projekt

 Grethe & Jørgen P Bornerups Fond støtter spændende projekt.

Destination Blokhus Erhverv har igennem længere tid tumlet med planerne om at bygge et flytbart badehus, som kan bruges til en lang række aktiviteter i Blokhus- og Huneområdet.

Projektet får nu tilført 25.000 kr. fra Grethe & Jørgen P Bornerups Fond, hvilket betyder at man kan gå i gang med at bygge huset.

Tanken er at bygge et badehus som kan være midtpunkt og bruges som f.eks. julemandens hytte, infosted ved større arrangementer o.s.v.

Ideen med at udforme huset som et badehus efter de gamle originale tegninger er at netop dette er noget unikt for Blokhus området.

Destination Blokhus er ikke i tvivl om at huset vil blive et godt aktiv for markedsføringen af Blokhus.

Beskedne mennesker

Grethe og Jørgen Bonnerup ejede og drev Chr. Sørensens Tømmerhandel, og opkøbte igennem årerne flere lignende virksomheder. Da de ikke havde nogle børn stiftede det beskedne par fonden i 1978, således at denne kunne videreføre virksomheden efter deres død.

Ønsket var at bevare arbejdspladserne lokalt, samt at der også var mulighed for at støtte kulturlivet og sociale formål i de områder hvor pengene var tjent.

Fondens penge kommer fra de penge som tjenes ved de 10 nord- og vestjydske trælastforretninger som i dag er ejet af fonden. En af disse er XL byg i Hune, og det er via forretningen her at Destination Blokhus Erhverv har fået de 25.000 kr.

Læs om fantastiske oplevelser og events