”Mutti” – Sådan kender de fleste Anita Michaelsen, som oprindeligt er fra Langholt, nord for Aalborg. Hvis man kommer ind på Kunstcafeen Blokhus, som Anita overtog 1. juni i 2014, bliver der som regel sagt: ”Hello my love. Velkommen” efterfulgt af et rungende: ”Hej Mutti” fra gæsterne eller personalet. Og det er ikke uden grund, at hun betragtes som en bette hønemor. Hun styrer til hverdag 28 ansatte, og det kræver struktur, omsorg og ikke mindst et kærligt skub.
Smørrebrødsjomfru
I 1980, da verden var ramt af kartoffelkur, Kold krig og kitschede klæder, blev Anita udlært som smørrebrødsjomfru ved Vejgaard Smørrebrød. Men der skulle ikke kun laves smørrebrød. Udover at have været tilknyttet forskellige kantiner i Nordjylland, sørget for mad til beboer på bosteder, introduceret mad-ud-af-huset for slagtere, så tog Anita også sejlerskoene på og rejste med DFDS ud i verden. Og her lærte hun for alvor Nordsøen at kende. Både dets fisk, barkshed og ikke mindst hvad det vil sige at gebærde sig blandt 150 ansatte. – Vi lavede mad, nogle gange til mere end 2000 passagerer om dagen. Var vi ikke ordentlige, tog kokkene os over nakken og smed os i de store gryder med iskoldt vand, siger Anita med et smil. Det var en stor tid for mig. Vi lavede så meget imponerende mad – helt fra bunden sammen med kokkene. Der tror jeg faktisk, at jeg har lært det meste af, hvad der skaber grundlaget for min succes nu. Ja selv min forståelse for de gode fisk, jeg serverer på Kunstcafeen, forklarer Anita.
Bjørnejagt i Canada
– Det var også hårdt og sejle. På et tidspunkt arbejdede jeg fra kl. 06.00 om morgenen til kl 00.00 om aftenen. Det var for at dække vagter ind. Men efter en måned bliver man også træt, siger Anita. Hun kontaktede en jagtkonsulent i Canada og inden længe tog Anita og en veninde fem uger til British Columbia, for at jagte bjørne. – Ja, altså vi skød ikke noget, men vi havde fået muligheden, hvis vi lavede mad til jægerne, og det kunne vi jo sagtens. Det var virkelig en fed oplevelse, forklarer Anita.
En fighter
Anita går i land – og så kommer datteren Cecilie til verden. Hende kender de fleste også. En smilende, sød og mindst ligeså kærlig pige som sin mor. Anita og Cecilie flytter til Vejgaard og snart bliver den enlige mor tilknyttet et vikarbureau, som gør det fleksibelt for hende både at passe Cecilie og arbejde. De flytter senere til Langholt, Cecilie bliver ældre og Anita får mere tid til at gøre noget for sig selv. Der sættes ind på håndbolden. Og bedst som de fleste kender hende nu; en kvinde med masser power og en fighter, blev Anita sat på stregen. Anita får et godt netværk i Jetsmark, mens hun spiller håndbold der og snart kommer hun til at lede kantinen i fodboldklubben Jetsmark IF. – Det er klart, at det selvfølgelig også har været medvirkende til, at jeg har et godt kundegrundlag fra Pandrup-området i Kunstcafeen nu.
Fra ”Os to” til ”Vi2”
”Os to”: Sådan har Anita og Cecilie sagt til hinanden mange gange. Og ”os to” starter med at arbejde i køkkenet på Café Vi2 på C. W. Obels Plads i Aalborg. Anita får smag for ”café-konceptet”. Efter fem år vil Anita udleve drømmen om en gård-café. Men da der ikke er nogle attraktive muligheder i området, indstiller Anita sig på, at tage charmen fra gård-cafeen med sig og åbne sin egen café. Hun får kontakt til investor John Andersen, der i 2014 har et ledigt lokale på Aalborgvej. – Vi har et møde, og jeg fortæller om mine drømme. John siger, at han kan finde et andet lokale, der bedre matcher min stil og det koncept, jeg ønsker for en café, forklarer Anita.
Kunstcafeen Blokhus
Anita får fremvist Kunstcafeen Blokhus. Og hun er solgt. – Men det er jo ikke bare sådan lige, at få lov til at åbne en café, bare fordi man har en drøm om det. Jeg sloges med min bank. Skiftede bank. Og endelig lykkedes det, fortæller Anita med et glimt i øjet. Det samme glimt, som man ser, hver gang man træder ind på Kunstcafeen. – Om det var mit brændende ønske om at åbne, mit fighter-gen eller bare fordi, at han virkelig troede på mig, min bankmand. Det ved jeg ikke, siger Anita. Men i juni 2014 åbner Anita sin egen café, men hun er ikke ene. – Det var jo ”os to”, siger Anita om hende og Cecilie. For mor og datter er der nemlig sammen.
3 år går hurtigt
Iværksætteri med succes i Blokhus. Det kan man roligt kalde Anitas virke. I 2015 – blot et år efter, at hun åbnede Kunstcafeen blev hun nomineret til iværksætterprisen og kom endda i finalen. Da Erhvervsforeningen for Jammerbugt Kommune så uddeler Årets Iværksætterpris 2016 på Domus Vision i Pandrup, løb Kunstcaféen med titlen. – Det hele er bare gået så hurtigt. De tre år er fløjet afsted. Og når tingene går så hurtigt, kan det være svært at begribe, hvad der sker. Men da jeg modtager iværksætterprisen i 2016, og Brian Berthelsen i talen fortæller om os – så er det som om, at det hele siver ind. Både hvad vores gæster kan lide og hvad vi bidrager med, forklarer Anita og fortsætter: – Det er gået utrolig stærkt. Og fremad. Jeg er virkelig taknemmelig for den flotte opbakning hos mine kunder. Anita gør hvert år gør sit bedste for at forbedre sig selv som indehaver og for at fremme cafeen. – Vi er stadig tilmeldt iværksætterkursus. Man kan jo altid forbedre sig, finde på nye ideer og få rigtig god sparring. Det er vigtigt, for at bevare successen, afslutter Anita.
