Nyheder
imported

BAG KLITTEN – ANN STEEN HOLMBECH

På en stille villavej i Hune, i læ for skoven, trukket væk fra hovedvejen og med lyden af Vesterhavets bølgebrus i haven på en lun efterårsdag, møder vi Ann Steen Holmbech. Kom bag om historien her.

BAG KLITTEN – ANN STEEN HOLMBECH

På en stille villavej i Hune, i læ for skoven, trukket væk fra hovedvejen og med lyden af Vesterhavets bølgebrus i haven på en lun efterårsdag, møder vi Ann Steen Holmbech. Hun er mor til drengene Gustav på 8, Oskar på 6 og seneste skud på stammen – lille Viggo på 2 år. Privat er hun gift med Palle Holmbech, og selv er hun freelance tekstforfatter og blandt andet beskæftiget i sin mands virksomhed, Feriepartner i Blokhus. Men hun er også familiemor, fan af hverdagen, de daglige gøremål og livets generelle glæder og udfordringer. Og så er hun bosat i det såkaldte ”Vandkantsdanmark”. Og det er lige præcis det, hun elsker!

 

 

 

 

 

 

 

Tekst og foto: Lotte Kande

Kærligheden

Oprindelig stammer hun fra Mors, men interessen for litteratur, kulturformidling og kommunikation førte hende til universitetet i Odense, hvor hun læste Dansk. – Planen var at blive på Fyn.  Jeg ville oprindeligt gerne arbejde på et reklamebureau. Men fordi jeg ikke fik job med det samme, begyndte jeg at læse NLP og blev bidt af det. Da jeg blev færdig som NLP-Master, ændrede drømmen sig til at undervise i det og have et kursussted sammen med nogle andre fra holdet. Vi fik faktisk også tilbudt at overtage det sted, hvor vi selv havde taget uddannelsen, men vi turde ikke og blev enige om at tage en tænkepause. Og så mødte jeg helt udenfor planen Palle – mit livs kærlighed, forklarer hun.

Palle var centerleder hos Danland i Fåborg. Bedst som de var blevet etableret i en ny lejlighed i Svendborg, fik Palle tilbudt at blive direktør på Danland i Blokhus. – Og hvad gør man så?, smiler Ann. – Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var klar til at tage imod udfordringen. Dels fordi jeg er Morsing og på den måde ville føle, at jeg kom ”hjem igen”. Ikke bare ville jeg vende hjem rent geografisk, i nærheden af min familie, men jeg ville også igen komme tæt på skoven og stranden, de åbne vidder og være, hvor der er højt til himlen, fortæller hun.

Parret tog springet og gav Blokhus et års prøvetid.  Men årene gik hurtigt og i 2009 var prøvetiden ovre. – Snart blev det jul og d. 24. december fik jeg 11 små gaver. Alle sammen gaver der indikerede, at gave nr. 12 ville betyde, at det var her, vi skulle slå os ned. Palle havde simpelthen købt en byggegrund til os og gav mig tegningerne til vores nye hus, fortæller hun med en stemme der viser, at hun her 6 år efter stadig kan få en klump i halsen ved bare at tænke på det.

Julegaven blev vendepunktet

-Det første år i området var svært for mig. Rent personligt skete der mange ting, men jeg havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Palles karriere drønede derudaf, og jeg valgte at tage en massøruddannelse, som jeg også fik job indenfor. Jeg blev også mor. Hele tre gange og med kort mellemrum, og det var præcis her, at det gik op for os som familie, at vores liv kun ville kunne fungere optimalt, hvis jeg ikke nødvendigvis arbejdede fuld tid. Hjemme hos os er det far, der går på arbejde det meste af tiden, og så er det mig, der sørger for at skabe en god ramme for familien, siger hun med en vis stolthed i stemmen.

Ann har mærket at være i konflikt med de fordomme der er. – Der er ikke status i at vælge arbejde helt eller delvist fra, når man har børn. Det er ofte en falliterklæring nu om dage. Hvad skal vi sige vores titel er, når vi møder nye mennesker eller gamle klassekammerater?, spørger hun med en vis ironi i stemmen over samfundets stigma. Og hun har ligeledes mødt forundrende spørgsmål som, hvorfor hun ikke selv vil gøre karriere. Men sådan er det bare lige nu. Hun ser sit arbejdsliv i et større perspektiv indrettet efter livsfaser: – Jeg har helt bevidst valgt det til at arbejde mindre, mens vi har små børn; så må jeg arbejde mere på et andet tidspunkt. Hjemme hos os er det en fremragende livsstil for vores familie.

Trygheden vægter højt

– Jeg kan hente børn om eftermiddagen, hygge med dem inden aftensmad eller fritidsaktiviteter. Selvfølgelig er der også dage hos os, hvor det hele kan brænde sammen. Jeg er ingen helgen. Men det at have muligheden for, og tiden til, at se sine børn vokse op, det har allerhøjest prioritet for mig.

Der er så mange positive ting ved at bo netop i dette område af Danmark. Og de venter alle lige udenfor vores dør. Trygheden vægter højt, og samtidig er vi et lille lokalsamfund, hvor vi alle kender hinanden. Vi er efterhånden en stor del af børnefamilier i Hune, som ses i forskellige sammenhænge, forklarer hun.

Til redaktionens spørgsmål om, hvorvidt Ann kan føle, at det at bosætte sig langt væk fra en storby, kan have konsekvenser for børnene, siger hun med fast stemme. – Vi trækker ikke vores børn væk fra storbyens glæder. Vi vælger det til, når behovet er der. Og selvfølgelig tager vi på museer, restauranter, eller hvad det måtte være. Vi kører blot til det, siger hun og ryster lidt på hovedet, da hun fortæller, at børnene efter et par timer i Ålborg, bare helst vil hjem igen.

Om at have drømme

-Vi forældre har et kæmpe ansvar for at prioritere, men derfor kan man jo godt have drømme, siger hun.  Ann drømmer om på sigt at kunne leve ”full-time” af at skrive tekster for virksomheder kombineret med at kunne udgive egne skriverier, journalistiske og skønlitterære. Lige nu hygger hun sig med facebookbloggen ”fanntastisk.dk”, der beskriver livet som hverdagsfamilie med børn, fritidsinteresser, opskrifter, tanker og fremtidens planer. Hun har altid vidst, at hun ville lade sig beskæftige indenfor litteraturen. – Det giver ro, afslapning, nye ideer og store beslutninger tages nemmere ved enten at skrive sig ud af det eller læse en god bog, fortæller hun.

”Er det nemmere at være kreativ ved havet?”, spørger vi.  –Det betyder vel ikke så meget, hvor man bor. Men for mig personligt kræver det ro, stilhed og fordybelse, og det føler jeg området giver mig. Ann bruger gerne hele Jammerbugten og ynder at gå ture ved Lien og Svinklovene. Det passer godt til hende at bo her. – Måske fordi jeg er en introvert person, der kendetegnes ved i høj grad at være optaget af min indre verden, som opleves mindst lige så "virkelig" som den ydre.  Jeg er en person, der er glad for at være alene. Ikke hele tiden, men jeg behøver ikke altid, at der er mange mennesker omkring mig.

Frivillig

Men Ann er også synlig i bybilledet. Senest har hun været frivillig i arbejdsgruppen bag årets store sensommer event i Blokhus: ” Women’s Weekend.”  – Ved at yde en frivillig indsats, gør du ikke kun en forskel for dem, du hjælper. Du bliver også en del af et fællesskab og arbejder med opgaver og mennesker, der kan give dig anderledes erfaringer og oplevelser. Jeg gør det ikke i håb om at få noget ud af det, hverken på det materielle eller økonomiske plan. Men de sociale og personlige goder som det medfører, er noget du ikke får andre steder. At ville give noget af sig selv uden at forvente at få noget tilbage – det er faktisk i virkeligheden min drivkraft, smiler Ann.

Er ”Vandkantsdanmark” drømmen?

-Vi vil gerne prøve at gå imod den strømning, der ellers er fra udkant til storby. Vi vil gerne prøve at leve i et mindre samfund, hvor man måske i højere grad føler sig som en del af noget større.  Og det er Palle og jeg heldigvis helt enige om, afslutter Ann.

 

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events