Nyheder
imported

BAG KLITTEN – ERLA DAL NYMARK OG POUL NYMARK

”Jeg er nu nået en alder, hvor jeg kan tillade mig at lade lysten styre, og leve i nuet”, sådan lyder det bl.a. fra Erla Dal i Bag Klitten.

BAG KLITTEN

Tekst og foto: Lotte Kande

3. gang er lykkens gang

– Sådan siger Erla Dal Nymark med et glimt i øjet og et stort smil på læben. Hun er ikke til at skyde igennem. Lykken lyser ud af hende, da hun og hendes mand, Poul Nymark byder velkommen indenfor i et hyggeligt, kunstnerisk, men mest af alt varmt hjem i Hune. – Vi flyttede ind for få måneder siden, fortæller de og med sig har de begge spændende historier.

Bag ved en historie, er en historie gemt

De fleste lokale læsere vil uden tvivl kunne genkende Erla. Hun har tidligere boet i området af to omgange. Begge gange har hendes interesse for områdets natur drevet hende hertil. Oprindeligt kommer Erla fra Færøerne, men Blokhus har altid været hendes fristed. – Det barske og det rå, det minder mig om Færøerne. Den energi der er i dette område, den taler til mig, siger hun.

Men hun har også været fraflyttet i perioder og sammen med sin datter og barnebarn været bosat på Fyn. – Min datter tog dele af sin medicinuddannelse i Odense, og det var helt naturligt for mig at gøre hende selskab. Vi er få familiemedlemmer fra Færøerne bosat ”hernede”, så det er vigtigt for mig at være tæt på min familie. Efterfølgende blev der mulighed for, at Erlas datter kunne færdiggøre sin lægeuddannelse i Aalborg, – så det var helt naturligt at vi alle rejste ”hjem” igen, fortæller hun.

Hun åbnede et galleri i Hune, men efter 1 års tid ramte den økonomiske krise for alvor Danmark. – Det sidste folk brugte penge på var nye malerier. Det betød, at jeg måtte trække stikket, sætte en finger i jorden og gå i tænkeboks, fortæller hun. Hun rejste hjem til familie og venner på Færøerne og efter et kortere ophold var hun parat til at rejse til Danmark igen. Hun bosatte sig i Aalborg i en mindre lejlighed, fik opmagasineret de fleste af sine  ejendele og lod livet tage hende i en retning, hun ikke havde forestillet sig, men kun kunnet håbe på.

Et skæbneagtigt match

For alt imens Erla var ved at etablere sig blev nysgerrigheden på kærligheden også større. Hun havde i en årrække været alene og lysten til at dele livet med nogen bankede på. Og det er her hendes mand – Poul – kommer ind i billedet. Poul fortæller os, at han kort tid forinden mødet med Erla, havde læst en artikel om, at 25 % af alle forhold opstod via netdating. Begge oprettede de profiler, og inden de vidste af det, blev de et match med  76 % ifølge datingsiden. – Det er altså lidt mærkeligt, men også magisk, fortæller Erla. –Computeren sagde, at vi havde bedt om hinandens billeder, men det havde vi ikke. Det var skæbnen, fortsætter hun og kigger sin jævnaldrende mand dybt i øjnene. Parret mødes første gang i Rebild bakker på en lun sommeraften i 2011 og siden er det gået hurtigt. De blev forelskede ved første blik, og efter nogen tid flyttede Erla til Ringkøbing, hvor Poul var bosat. Her bliver interesser som yoga dyrket, og i takt med at Poul afslutter et 47-årigt lang karriere indenfor banksektoren, bliver de enige om at etablere sig i en ny landsdel. Hvor det skulle være, var i første omgang ikke afgørende.

Nye horisonter

For Poul var det lysten til at prøve noget nyt, der var altafgørende. Finanskrisen havde dengang også haft betydning for bankfolket. Spekulationer blev taget med hjem fra arbejde, og måden hvorpå han kunne afstresse, var ved at komme ud i naturen. -Jeg er et løsningsorienteret menneske, og for mig finder jeg de bedste resultater, når jeg lader tankerne få fri passage. Det gør jeg blandt andet igennem min træning på cykel, dels på Mountainbike, men også på min racercykel, som har bragt mig over tinderne på bl.a. Alpe D’Huez og Mount Ventoux. En anden stor passion er at fotografere små og store øjeblikke. Han fik sit første kamera i en alder af 10 år, og da han blev elev i banken brugte han sine første tre måneders løn på et forholdsvis professionelt kamera. – Jeg tager fotos alle vegne, simpelthen fordi jeg ikke kan lade være, fortæller han.  Det er specielt naturbilleder, som har den helt store interesse, og her er Hune/Blokhus et helt fantastisk område at bevæge sig i. Her er alt hvad hjertet kan begære.

I forbindelse med lysten til at prøve noget nyt her i livet  sælger Poul sit hus i Ringkøbing. Parret ser på flere huse i Nordjylland, og da Poul foreslår at købe hus i Hune, er Erla ikke et sekund i tvivl. Det er lige præcis her, de skal bo. Erla er kommet tilbage til ”sit” område, og Poul har ikke fortrudt en eneste gang. –Vi er vilde med området, med naturen, stranden, skoven, det afvekslende mellem vinter og sommer, aktivitetsniveauet og menneskerne i området. Og nu har jeg endelig fået alt mit malergrej pakket ud igen, og er begyndt at kreere noget af det, jeg holder meget af.  Deres hus ligger på en stille villavej med skovens udfoldelsesmuligheder lige udenfor havedøren. Idyllisk det er det. For enden af haven har Poul bygget et lille atelier til Erla. Her kan hun udfolde sig, og få lov til at være ”vild”. – Jeg kan ikke arbejde, hvis omgivelserne ikke er med mig, fortæller hun.

Lev i nuet

Erla fortæller ligeledes om sin tid som deltager i Robinson Ekspeditionen i 1999, som var årsag til at hun efterfølgende tog hun sit liv til revurdering. Hun opsagde sit faste arbejde som sygeplejerske, og arbejdede de næste 6 år som freelance sygeplejerske. Samtidig får hun sig etableret som kunstner med eget galleri., og fra 2006 bliver hun kunstner på fuldtid. Efter krisen blev der lagt lidt låg på denne levevej, men nu er det igen lykkedes at vække lysten hos køberne. Der er blot én forskel fra før, fortæller hun. – Jeg er nu nået en alder, hvor jeg kan tillade mig at lade lysten styre, og leve i nuet. Tænk sig, at man er nået til et punkt i sit liv, hvor man kan gøre det, man føler mest for. Det er et privilegie. 

På redaktionen spørger vi Poul, hvorledes han affinder sig med livsnyderrollen. Han smiler og fortæller, at han den 1. december bliver folkepensionist, selvom han ikke opfatter sig som dette. – Når folk spørger, svarer jeg, at jeg er fotograf. Men følelsen af at være uafhængig, og gøre det, man finder interessant på selve dagen, er helt fantastisk. Det betyder også, at Erla og jeg kan fordybe os i vores fælles interesser for naturen, som er magisk og meget inspirerende at opholde sig i.

– For at tredje gang, virkelig kan føles som lykkens gang, har man jo måtte opleve første og anden gang – og alt hvad det måtte indebære. Vi føler os lykkelige her og  være landet på den rette hylde.   

Læs om fantastiske oplevelser og events