Løkken

Beton to go i Løkken

 | FOTO: Presse
IBF i Løkken har udvidet deres anlæg

Nu er der godt nyt til alle med et beton – eller belægningsprojekt. Hos IBF i Løkken har det vist sig, at være en stor succes, at udvide deres eksisterende blandingsanlæg med en selvbetjeningsstation.

– Vi har beton to go her på betonværket i Løkken og det vil sige, at når vi lukker værket til fyraften, åbner vi op for vores to go løsning. Vi giver på den måde vores kunder mulighed for at hente grus og kanstensbeton på flere tidspunkter og denne fleksibilitet har vist sig at være en stor succes, udtaler blandemester Rikke Mose Jørgensen til Blokhus Avis.

Sådan fungerer konceptet

Værket vil udenfor åbningstiderne være ubemandet. Du følger derfor blot skiltningen fra hovedindgangen, som guider dig hen til to go værket. Når du er ved værket parkerer du din trailer eller varevogn under båndet. Herefter går du ind i selvbetjeningsboksen og bestiller hvilken og hvor meget beton du skal bruge, betaler med dankort eller mobilpay, og så begynder blandingen at komme ud på traileren.

– Vi er stolte over, at kunne tilbyde denne ekstra service overfor vores kunder, afslutter Rikke glad.

For specifikke åbningstider og øvrige oplysninger henvises til IBF’s hjemmeside.

Læs om fantastiske oplevelser og events