– Fra uge 17 tilbyder Jammerbugt Bibliotekerne at levere bogposer på din adresse.
Bibliotekerne leverer en pose bøger, som er pakket til dig efter dine ønsker.
Ønsk i genre
Det gælder dog udelukkende de bøger, som står på Jammerbugt Bibliotekernes hylder.
Derfor er det ikke muligt at bestille konkrete titler, og det er heller ikke muligt at få skaffet bøger hjem fra andre afdelinger/ biblioteker.
Til gengæld kan du ønske bøger i bestemte genrer ved at udfylde en formular på bibliotekets hjemmeside.
Du skal være bruger
For at bestille en Bogpose to go skal du være oprettet som bruger på Jammerbugt Bibliotekerne.
Bøgerne i posen skal ikke afleveres, før Jammerbugt Bibliotekerne igen har åbent for offentligheden.
Der er på forhånd sat en afleveringsdato, som ligger seks uger frem.
Til de
studerende
Hvis du er studerende og har brug for materiale til en opgave, kan biblioteket
kun i begrænset omfang hjælpe, da det som sagt ikke har mulighed for at skaffe
bøger fra andre biblioteker.
i stedet henvises til:
www.biblioteksvagten.dk
Ingen
fysisk kontakt
Din Bogpose to go sættes foran din dør, så der ikke er fysisk kontakt mellem
modtager og personale.
Bibliotekerne tager IKKE tager bøger retur, når din Bogpose to go afleveres.
Alle de bøger, du har lånt fra Jammerbugt Bibliotekerne, skal først afleveres,
når der igen åbnes for offentligheden.
Følger anbefalinger
Jammerbugt Bibliotekerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne og
sikkerhed. Personalet spritter hænder af mellem hver pakning og afspritter
jævnligt voes arbejdsstationer.
Ved håndtering af bøger til poserne bærer personalet handsker.
Bestil dine bøger her:
https://www.jammerbugtbibliotekerne.dk/nyheder/kort-nyt/nyt-fra-jammerbugt-bibliotekerne-bogposer-go?fbclid=IwAR2o5bVgnbFY9A3iNAPlV1hOOtc6-CwSA0QIH-8uyMBfL0hgf9E2D70KPro