Mandag aften 20. juli kom en mandlig bilist kørende ad Østergade i Brovst.
En patrulje fra Nordjyllands Politi lagde mærke til bilen og besluttede at stoppe den for at kontrollere, om føreren var påvirket.
Grundet mistanke om påvirket kørsel blev bilisten instrueret i at deltage i en narkometertest.
Testen gav udslag for, at manden var påvirket af kokain.
Politiet sigtede derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
Han blev anholdt og taget med til en skadestue for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.