Nyheder
imported

Billetsalget til Women’s Weekend er i gang

Kvindernes weekend nærmer sig med hastige skridt. Den 1.-3. september løber Women’s Weekend nemlig af stablen for femte år i træk.

Kvindernes weekend nærmer sig med hastige skridt. Den 1.-3. september løber Women’s Weekend nemlig af stablen for femte år i træk. Og igen i år er programmet spækket med gode, sjove, hyggelige og spændende arrangementer for kvinder i alle aldre.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Der er lagt i støbeskeen til et festskud af en weekend, som bl.a. byder på tastewalk, speedshopping, mtb-tur, markeder, stand-up med Lars Hjortshøj, workshops samt tankekontrol-show på Torvet

Lars Hjortshøj fyrer op for stand-up – KØB BILLET HER

Lars Hjortshøj gæster byen lørdag d. 2. september i forbindelse med den store festaften på Kulturhuset Blokhus.  – Vi starter aftenen ud med en lækker sensommerbuffet med forretter, hovedretter og desserter, dernæst er der stand-up med Lars Hjortshøj, underholdning og ikke mindst hyggelig live-musik, fortæller arbejdsgruppen som frigav billetterne i slutningen af juli.  – Vi forventer 200 gæster, men det skulle heller ikke være noget problem, da Lars Hjortshøj er kaldt til byen for at brillere med sit vanvittige talent for at spidde hverdagens absurditeter og den menneskelige adfærd på en måde, så hans publikum hulker af grin, og det er præcis, hvad kvinderne kan glæde sig til, forklarer pigerne bag eventen.

Tastewalk – KØB BILLET HER

Women’s Weekend byder bl.a. også på det populære tastewalk fredag d. 1. september fra kl. 19.20 med start fra Blokhus Torv. -Kom med på den frække og fornøjelige rundtur i byen, hvor i har mulighed for at smage på forskellige våde specialiteter; bobler, portvine, special-drinks, øl mm, opfordrer gruppen.

MTB

Der er risiko for udskridning og røde kinder, når Peter Dahl i forbindelse med Women’s Weekend styrer en hyggelig fælles MTB-tur. Søndag d. 3. september kl. 13.00 – 15.00, kan man tage på en fælles MTB-tur i Blokhus Klitplantage. Her er der både guide og øvrige MTB-cyklister med.  – Under alle omstændigheder er det en fordel, at du kører med folk, der har bare lidt erfaring de første gange, hvilket gør denne tur så relevant, forklarer Peter Dahl. Aktiviteten er for alle, og der køres i et tempo, hvor alle kan være med.  Der er mødested på Gateway pladsen i Blokhus Klitplantage. Der vil være et deltagergebyr på kr. 50,-.

Mere underholdning – KØB BILLET TIL SPEEDSHOPPING HER

Speedshopping løber af stablen lørdag d. 2. september kl 12.-15. – For 60 kr. får du adgang til ekstra fede fordele og rabatter, når du tager med på bus-speed-shopping, det bliver en fornøjelse forklarer arbejdsgruppen.  Der bliver også forkælelse til kvinderne i form af bl.a. kunstmarked og kræmmermarked, hvor man kan finde lækre sager og masser af inspiration til kreativ udsmykning af hjemmet søndag d. 3. september.

Weekenden afsluttes med et tankevækkende show med mentalist og tankelæser Karsten Sørensen søndag d. 3. september, lyder det afsluttende fra arbejdsgruppen bag Women’s Weekend. 

Få mere info om events og billetkøb: KLIK HER!

Se hele programmet: KLIK HER!

 

Læs om fantastiske oplevelser og events