Atter i år kan Blokhus hejse det Blå Flag som bevis på at miljø i hav og på strand er i super orden.
I dag kl. 11 hejses så beviset. Det velkendte blå flag. Det foregår på stranden ved Blokhus.
Ved Blå Flag strande bliver der løbende udtaget badevandsprøver for at kunne opretholde flaget indtil den 15. september 2012. Der vil ved stranden altid være information om den aktuelle badevandskvalitet. Ligeledes vil renholdelse, sikkerhedsudstyr, toiletfaciliteter være i orden.
Blå Flag er en international miljøkampagne. Friluftsrådet er ansvarlig for Blå Flag kampagnen i Danmark.
Det Blå Flag er bevis på en indsats for et bedre hav- og kystmiljø, og for gode faciliteter for de besøgende.