Nyheder
imported

BLOKHUS BÆK INDVIES

Arbejdet er nu så langt med Blokhus Bæk, at der er indvielse den 19. juni kl. 15.00.

Nyhed:

Blokhus Bæk indvies

Arbejdet er nu så langt med Blokhus Bæk, at der er indvielse den 19. juni kl. 15.00.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Blokhus Bæk projektet kommer til at bringe Blokhus ind i en helt ny tidsæra med et moderne og strømlinet look – det er ikke mindre end en perle, der indvies og det arkitektoniske niveau hæves endnu mere i området til glæde og gavn for turister og borgere.

Blokhus er den klassiske badeby, der nu byder på en delvis åben bæk, og hvor byens pladser og kulturelementer er bundet sammen. Samtidig er regnvandsafledningsproblemerne løst med regnvandsbassiner og et større bækforløb.

Blokhus Bæk projektet har omdannet bækken fra at være smal til at være en åben og rislende bæk med grønne skråninger og med opholdsrum langs med bækforløbet, som til sidst ender i et delta med torveplads. Her kan besøgende være hele året rundt og hygge sig.

Samtidig er der lavet en fremtidssikret løsning i forhold til kraftige regnskyl. Klimaudfordringerne er taget med i projektet og der er fjernet flaskehalse som smalle rør, så vandet ikke stiger op og ødelægger de historiske bygninger. På den måde sikrer man de kulturhistoriske værdier i byen.

Borgmester Mogens Gade fortæller

–      Jeg er meget glad for resultatet, og jeg synes, at det er et fantastisk projekt og en flot proces, der er kørt sammen med Realdania, arkitekter, borgere, erhvervsdrivende og entreprenører. Det er ikke mindre end en smuk renovering – en arkitektonisk perle – som forener Blokhus´ nærhed til havet med de materialer, der er anvendt. Samtidig har vi sikret Blokhus by mod oversvømmelse ved kraftige regnskyl – og vi har skabt en turistmagnet, som bestemt skal opleves af turisterne i sommer og borgerne i hele Jammerbugt har fået noget unikt og særegent.

FAKTA:

Den samlede pris på projektet bliver ca. 6. mio. kr. Følgende har været med i projektet: Realdania, Stedet tæller, Jammerbugt Forsyning, Landdistrikter.dk, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Danmark og Europa investerer i landdistrikterne, Møller og Grønborg Arkitekter, Alectia, Entreprenør Ivan Jakobsen.

Læs om fantastiske oplevelser og events