Indlæg fra Blokhus og Omegens Grunderjerforening:
Blokhus er ikke sin egen, men hele Jammerbugtens badeby
Selve ordet, ”grundejerforening”, leder tanken hen på restriktioner vedr. veje, stier, kloakering, hegn, beplantning og nabostridigheder, men Blokhus Grundejerforening er andet og mere. Det er også foreningen, hvor nye idéer afprøves og udvikles, sideløbende med at historien flettes ind som en synlig del af nutiden. Foreningen adskiller sig desuden ved, at der blandt medlemmerne også er en del, der ikke har fast ejendom i området, men blot støtter de lokale initiativer som signal om, at Blokhus ikke kun er sin egen, men hele Jammerbugtens badeby.
Foreningen blev stiftet i 1960, på et tidspunkt hvor kommunen havde en helt anden struktur og sommerhuskulturen endnu var i sin vorden. Jens Saabo, der siden 2006 har været formand for Blokhus Grundejerforening, forklarer:
– Udviklingen nødvendiggjorde faste retningslinjer, og i dag er vores hovedformål dels at varetage medlemmernes interesser i forhold til myndighederne, dels at medvirke til områdets positive udvikling gennem økonomisk støtte til spændende, nye projekter som springvandet, der snart opsættes i bækken ved Springvandstorvet og skelettet af den strandede finhval, som bliver udstillet i Blokhus til foråret.
Tidligere har det været alt for nemt at udvide et sommerhus med en lille tilbygning eller inddragelse af en garage i boligarealet uden at indhente de fornødne tilladelser hos kommunen. Det skaber selvsagt problemer, når kommunen kræver et ulovligt byggeri revet ned, hvis det hele kunne løses på papiret. Til gengæld kan en ulovlig tilbygning være til gene i landskabet eller for naboen, som med god ret kan forvente reglerne overholdt. Det er en balancegang, også for Grundejerforeningen, og derfor henstiller de til kommunen, at lokalplanen altid skal overholdes.
– Vi er desuden involveret i en del sager, hvor nye sommerhusejere observerer en vis trafik hen over den grund, de mener at have købt. Det bunder oftest i, at trafikken med alles billigelse har stået på i årtier, det står bare ikke skrevet nogen steder. Den slags konflikter ser vi en del af, forklarer Jens Saabo.
En anden type sager kan dreje sig om indblik. En del huse ligger jo relativ tæt ved hinanden. og bl.a. byggeriet på Springvandstorvet har givet anledning til klager fra folk, der bor på den anden side af Blokhus Bæk. Det førte til en sag, der blev afgjort med, at grænsen, for hvad man må tåle, ligger lidt højt i et udviklingsområde som Blokhus, hvor alt ikke kan være som for 100 år siden,
I den slags juridiske konflikter kan Grundejerforeningen fungere som koordinator i forhold til kommunen, selv om vi ikke ligefrem påtager os at føre sager, for i så fald kunne vi ikke lave andet.
Frugtbart samarbejde
I sin egenskab af formand for Grundejerforeningen, fremhæver Jens Saabo bl.a. et fantastisk samarbejde med én af byens ildsjæle, Harald Klitgaard.
– Vi var et rigtig godt team, Haralds hjerne sprudlede af gode idéer, og udover at jeg en gang imellem måtte lægge en dæmper på opfindsomheden, fik vi skabt et rigtig godt samarbejde med myndighederne og de nødvendige finansielle kilder.
Gennem mange år havde manglende samarbejde i bl.a. erhvervslivet hindret byens udvikling i positiv retning. Men med Folkefesten i 2006 fik man øjnene op for betydningen af at løfte i flok og skabe noget smukt i byen, og i dag betragter de handlende mere hinanden som vigtige brikker i det store spil end egentlige konkurrenter.
Ildsjælenes Blokhus
– Haralds idé om at genopføre det gamle sømærke, mundede ud i en Folkefest på Torvet, som blev et tilløbsstykke langt over forventning. Der kom mennesker vi aldrig før havde set, og udover salg af ”folkeaktier” á 500 kroner for hele 600.000 kroner på en formiddag, blev der skabt en fællesskabsånd og optimisme, som stadig lever og bl.a. har resulteret i genopførelsen af Strandcenteret og Redningsstationen, sidstnævnte med økonomisk bistand fra Inge & Asger Larsens fond.
Det lykkedes at vende udviklingen, og med investorer som Verner Bak og senere John Andersen var det pludselig muligheder mere end begrænsninger, der satte skub i udviklingen i den gamle badeby. Sidstnævnte har vist sig som en handlingens mand, lynhurtig når det gælder at realisere nye idéer, men også lydhør og nem at samarbejde med.
Flere bestyrelsesmedlemmer, blandt andet Karl Korfits, udfører et stort arbejde, når det gælder aktiviteter som Musik på Torvet, Blokhus Wind Festival og Blokhus Fly-in osv. Med opførelsen af det kommende Strandhotel får byen endnu et aktiv.
Mange, for ikke at sige de fleste med postadresse i Blokhus, er tilflyttere i første eller anden generation, og mangfoldigheden betyder, at man kan kalde Blokhus en storby i lilleputformat. – Det oprindelige fundament er gennem århundreder rodfæstet af hårdtarbejdende fiskere og bønder. Men med starten på turismen for ca. 100 år siden kom mennesker til med nye og anderledes idéer og værdier, som medvirker til at byen aldrig stagnerer, men lever som et produkt af fortid og nutid, afslutter Jens Saabo.
Bliv medlem
Blokhus Grundejerforening har i dag ca. 700 medlemmer, men Jens Saabo ser gerne, at flere melder sig ind.
– For at fortsætte den positive udvikling, satser vi på at få et par hundrede nye medlemmer, så derfor opfordrer vi folk til at melde sig ind.
