For helt fortjent vandt Hobro opgøret med 3-1, og dermed virker overlevelse i Betsafe Ligaen noget nær en uoverkommelig opgave.
Desværre, for Blokhus FC spillerne har i flere kampe været lige ved og næsten, men har ikke haft det nødvendige held i de afgørende situationer.
Det var dog ikke tilfældet i Hobro. Her var der ingen tvivl om sejren, og Blokhus spillerne skal nu ud og hente ny motivation inden de sidste 6 kampe hvis overlevelse skal være muligt.
Søndagens kampe kan gøre det endnu mere svært. Der er lige nu 10 point op til overlevelse, og meget tyder på at det er AB man skal gå efter.
Desværre møder de i dag rækkens ubestridte bundhold, Næstved, og sikrer de sig tre point kan man risikere at der skal indhentes enten 12 eller 13 point, alt efter hvordan et andet bundopgør ender. Hjørring møder nemlig Roskilde og de er begge 12 point foran Blokhus, og sejrherren i dette opgør kan altså vide sig nogenlunde sikker på endnu en sæson i Betsafe Ligaen.
Hobro IK – Blokhus FC 3-1 (3-1)
1-0 Chris Jensen 8. min
2-0 Justice John 34. min
2-1 Dustin Corea 38. min
3-1 Adeshina Lawal 39. min
Tilskuere: 708
Du kan se stillingen i Betsaf Ligaen her:
http://www.dbu.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/position.aspx?poolid=127934