Helt præcis 30 år, går historien om Blokhus Lys tilbage – og jubilæet skal fejres! – Der er en lang historie bag Blokhus Lys, selvom vi ”kun” har været i butikken siden marts 2016. Jeg synes vi bærer en særlig stolthed over at kunne videreføre en meget dansk tradition. Én ting er vores store udvalg i butikken, og noget så traditionsbundet som levende lys, men en anden ting er vores ”selv-dyp”. Vi skaber rammerne for familietraditioner, nærvær, samvær og hygge, fortæller Joan Olesen fra Blokhus Lys.
En gammel tradition i nye klæder
Blokhus Lys er på få år blevet Danmarks største specialbutik for levende lys.- Vi har 1200 m² fyldt med lys, brugskunst og ikke mindst 250 m² permanent juleudstilling. Vi har altid det sidste nye fra førende danske og nordiske leverandører og vi forsøger at udvikle os hele tiden. På den måde, tror vi på, at vi kan bevare vores tradition mange år endnu, fortæller Joan Olesen og fortsætter: – Idet Thomas er engageret i et stort dansk lysfirma, giver det en større mulighed for at have et stort og anderledes udvalg. Vi kan faktisk bryste os af, at have Danmarks største udvalg af lys og servietter fortæller Joan stolt, og påpeger at parret også har skabt en webshop omkring butikken. – Vi har udover kunder fra Danmark også et meget stort kundegrundlag i Norge og Tyskland, og vi får dagligt forespørgsler på at udsende vores lys. Det gør vi nu noget ved, fortæller Joan.
Vesterhavsdyp
– Hvis væggene bare kunne tale, siger Joan med et smil. Der er så meget historie i den her butik – vi er vel én af de ældste butikker i området. Det er sjovt at tænke på, hvad der er sket på alle de år, siger Joan. Jubilæet i butikken skal fejres, ikke bare med selv-dyp ved Vesterhavet, men med gode tilbud til kunderne. – Vi rafler om prisen med kunderne fra d. 27. april til d. 30. maj. Man kan få helt op til -30% på hele sit køb, afslutter hun.