Helt præcis 35 år går historien om Blokhus Lys tilbage, hvor stifterne Vinni og Stephen Aaen startede Blokhus Lys i et lille lokale på Ilsigvej 19 i Blokhus. Stephen dyppede lys, som blev solgt i forretningen og senere hen startede Vinni med at sælge glaskunst. I dag er Blokhus Lys’ lokaler udvidet og er blevet Danmarks største specialbutik for levende lys. Butikken fylder intet mindre end 1200 m² med lys, brugskunst og en 200 m² permanent juleudstilling. Vinni og Stephen Aaen solgte deres forretning videre i 2016 til Thomas Olesen, og i 2022 blev Heidi Winther også medejer af forretningen. Sammen har de og deres team formået at holde ved den traditionsbundne butik med salg af levende lys og ”selv-dyp”.
En gammel tradition i nye klæder
Vi har altid det sidste nye fra førende danske og nordiske leverandører, og vi forsøger at udvikle os hele tiden. På den måde tror vi på, at vi kan bevare vores tradition mange år endnu, fortæller Heidi Winther og fortsætter: – Idet Thomas er engageret i et stort dansk lysfirma giver det en større mulighed for at have et stort og anderledes udvalg. Vi kan faktisk bryste os af, at have Danmarks største udvalg af lys og servietter, fortæller Heidi. – Vi har udover kunder fra Danmark også en meget stort kundegruppe i EU, som blandt andet handler på vores webshop.
Blokhus fingerring
Jubilæet i butikken skal fejres, ikke bare med selv-dyp, men også med gode tilbud og konkurrencer til kunderne. – Vi rafler om prisen med kunderne hver weekend fra d. 1. maj til d. 30. maj, hvor man kan få helt op til -20% på hele sit køb. Derudover kan man også vinde vores fine Blokhus fingerring i en konkurrence, som afholdes her i butikken afslutter en glad Heidi, som glæder sig til at fejre jubilæet.