Nyheder
imported

Borgere hjælper borgere med IT-undervisning

Tranum Landsbyråd har søgt Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget om midler til at købe udstyr og stable IT-undervisning på benene i Tranum- Brovst området for at øge IT-færdighederne blandt de ældre borgere

Borgere hjælper borgere med IT-undervisning

Der er markant forskel i hvor mange borgere, der har aktiveret deres Nem-ID i områderne udenfor storbyerne. Også i Jammerbugt Kommune er dette en realitet. Dette vil Tranum Landsbyråd forsøge at gøre noget ved. Derfor har de søgt Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget om midler til at købe udstyr og stable IT-undervisning på benene i Tranum- Brovst området for at øge IT-færdighederne blandt de ældre borgere. Flere ældre borgere skal have aktiveret deres Nem-ID, så de også kan lære at bruge Nem-ID og kommunikere digitalt med det offentlige, samtidig med at de også skal undervises i brugen af netbank, bibliotekshjemmesider og kunst- og kulturtilbud.

Det er medlemmer fra Tranum Landbyråd, der vil stå for undervisningen, og underviserne vil komme rundt til skoler, foreninger og i private hjem til borgere med nedsat funktionsevne og derudover vil undervisningen også foregå i Øster Han Herreds Egnssamlings lokaliteter.

Formanden for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen siger: -Det er dejligt, at Tranum Landbyråd og samarbejdsparterne vil hjælpe andre borgere, så de kan blive mere digitale. Med senest digital post og nu den 3. bølge af obligatorisk digital selvbetjening, som skydes i gang den 1. december, er det næsten ved at være umuligt, at kommunikere med det offentlige, hvis man ikke har et Nem-ID.

Fakta:

Tranum Landbyråd fik i alt 19.000 kr. fra Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget til projekt IT- og kommunikationstræning.

Læs om fantastiske oplevelser og events