Nyheder
imported

Butikker på kursus

Bøgerne blev hevet frem da butiksejere og ledere var på kursus tirsdag aften

 Destination Blokhus, -den nye erhvervsforening for Blokhus, Hune og omegn, afholdte tirsdag det første af en række kurser med temaet "Kunden i Centrum".

I samarbejde med VisitNordjylland og konsulentfirmaet Bergman Smit, sætter man focus på det gode værtsskab så man står endnu bedre rustet til at kunne give kunderene en god og troværdig service.

Der var stor koncentration mens opgaverne blev lavet (Foto: Lars Bisgaard)

– Vi vil gerne have at Blokhus og Hune området bliver kendt for et højt og proffessionelt serviceniveau, derfor har vi lavet denne kursusrække hvor vi klæder butiksejerne og deres ansatte endnu bedre på til den kommende sæson, fortæller Preben Jacobsen, formand for Destination Blokhus.

Merete Bergman Smit styrede tirsdag aftens forløb og alle deltagerne fik blandt andet lagt en såkaldt DISC profil af sig selv. Deltagerne gik til opgaverne med stor iver og der var en god og afslappet stemning hvor der blev plads til masser af sparring og erfaringsudveksling blandt de fremmødte. 

Tirsdag aften var det butiksejere og ledere som stod for skud. I de kommende uger vil butikspersonalet også komme på "skolebænken".

Merete Bergman Smit styrede deltagerne sikkert igennem kurset (Foto: Lars Bisgaard)

Læs om fantastiske oplevelser og events