Byens butikker ser frem til Pandrup By Night og er klar med masser af oplevelser og tilbud fredag 22. juli, som er med til at gøre både dagen og aftenen ekstra festlig og hyggelig.
Kop & Kande
Pladsen foran Kop & Kande vil være fyldt med varer og gode tilbud, fortæller Sanne Lundbo.
– Der er selvfølgelig masser af gode tillbud i hele butikken og flere aktiviteter, fortæller hun.
Scan Pan har en demonstration, og det samme har Morsø Grill.
– Tradition tro kommer vores bartender også og mikser drinks mellem kl. 18.00 og 20.00. Det er altid en succes, fortæller Sanne Lundbo og fortsætter:
– Det bliver rigtig godt.
Guld, Sølv & Ure
Guldsmed Lotte Rank ser frem til By Night, og det sker med helt specielle tilbud, der er værd at komme efter, lover hun.
Derudover er det ekstra billigt at få lavet huller i ørerne til By Night.
– Desuden har vi gadesalg med rigtig gode tilbud, siger Lotte Rank, der kan fortælle, at hendes gadesalg ved byens Sommersalg nærmest eksploderede.
Centrum Tøj
Hos Centrum Tøj & Sko er man klædt på til det helt store gadesalg med masser af gode tilbud.
– Vi håber på fantastisk vejr, så er vi klar med en masse gode tilbud med vores gadesalg, og hele dagen har vi nedsatte priser på alle varer i butikken, alle varer uden undtagelse, fortæller Jens Jørgen Jensen.
– Vi glæder os virkelig til By Night, understreger han.
AL Sport
Som for mange andre butikker er By Night den store handelsdag for AL Sport, som derfor også glæder sig.
– Det er vel årets højdepunkt i Pandrup by, hvor her er suverænt flest mennesker, og hvor byen og butikkerne viser sig frem, og viser alt det, vi kan, siger Jan Steffensen.
Al Sport holder et stort gadesalg med yderst lave priser.
– Og så har vi minimum 20 pct. rabat på mærkevarer som Fjällräven, Peak Performance og Hagløfs, fortæller han.
Det Gl. Mejeri
Hanne Frederiksen og Det Gl. Mejeri flytter salget uden for butikken.
– Vi holder udsalg for alvor på vores modetøj, sko og interiør samt hyggeting som puder til sommerhuset, fortæller hun.
– Vi glæder os. Det er altid en sjov dag, hvor her kommer mange mennesker, siger Hanne Frederiksen.