Nyheder

De bedste fastelavnsboller

Guide til ultimativ forkælelse
SPONSORERET INDHOLD:

Oplev den ultimative glæde i hver eneste bid med uimodståelige fastelavnsboller.

Montrener i områdets bagerier er fyldte med den lille lækkerbidsken.

Blød, luftig bolle- eller wienerbrødsdej, fyldt med lækker vaniljecreme eller frisk flødeskum, marmelade eller chokolade og toppet med glasur og pynt.

Der er mange variationer af den rigtige fastelavnsbolle, og de er ikke blot delikatesser eller en del af traditionen omkring fejring af fastelavn. De er selve kulminationen af ren nydelse og ultimativ forkælelse og samtidig en invitation til at fejre smagen af tradition og hygge.

Kort sagt en himmelsk bid af ren glæde.

Guide til ultimativ forkælelse

Lad festlighederne begynde, og få dine smagsløg til at danse af fryd med udsøgte fastelavnsboller, når du og familien skal fejre fastelavn søndag den 11. februar..

Dyk ned i oversigten og find vej til de bedste af slagsen fra nord til syd langs Vestkysten i Nordjylland.

1. Bageriet Haabet: Flødeskumsmekka og chokolade eufori

Hos Bageriet Haabet i Hjørring kan du sætte tænderne i en fastelavnsbolle, som man måske med rette kunne kalde en sand “Chokolade Eufori”.
Den fortryllende skabelse er kombinationen af den gyldne, sprøde wienerdej, en fyldig flødecreme, chokolademousse, hindbærmarmelade og en dejlig chokoladesmag.
Toppen er pyntet med chokoladecreme, lækker glasur og chokoladepynt. 
Hvor en fastelavnsbolle for mange er baseret på en gærdej med creme, så har bageriet i Hjørring valgt fastelavnsbollen med chokolade fra deres sortiment, som den mest anbefalelsesværdige.
Opskriften stammer helt fra 1970, forklarer bagermesteren, og den er noget særligt både i forhold til smag og det festlige udseende.
Fastelavnsbollen findes i et utal af varianter i bageriet men det er chokoladebollen, der har fået 1. pladsen.

2. Kornets Hus: Vanilledrøm bagt med kærlighed

Hos Kornets Hus har de taget afsæt i traditionerne og tilført dem et moderne tvist, og det har de også gjort i henhold til den fastelavnsbolle, som de har valgt at fremhæve, som deres favorit.

Hos det store oplevelsescenter for korn elsker de at lege med forskellige mele. 

Bagermester Amanda Axelsen har baseret fastelavnsbollen på en lækker gærdej. En tradition, som der ikke bør røres ved, siger hun og istedet er der leget lidt med sigtet ølandshvede, der gør noget ekstra godt for smagen. En opskrift hun har forfinet henad vejen.

Fyldet er en dejlig marcipanremonce og sød vanillecreme – så meget som muligt, hvorefter den er dyppet i lækker chokolade ganasche og drysset med lidt revet, ristede mandler. 

3. Kystbageren Løkken: Luftig, svampet bolle og sød cremefyld

Det er ingen hemmelighed at fastelavnsbollerne hos Kystbageren i Løkken er en lækker, eftertragtet sag, der er værd at køre efter. 
En luftig og blød gylden bolledej, der gemmer på ren nydelse. Dejen, der er perfekt hævet, blød og svampet, smelter på tungen.
I hjertet af fastelavnsbollen er den lækreste, silkebløde vaniljecreme, og toppen er kærligt beklædt med chokoladeglasur og lidt krymmel. 
En uimodståelig og yderst prisvenlig sag, som rigtig mange kunder også har fået øje på. 
Fastelavnsbollerne gemmer sig i montren hos Kystbageren Løkken, som ligger ved indfaldsvejen til Løkken og nabo til Meny.

Pris: 15 kr./stk.
Tilbud: 3 for 40,-

4. Kystbageren Saltum: Sprød hindbærdrøm

Hos Kystbageren i Saltum gemmer de på en fastelavnsbolle, som man fristes til at kalde en hindbærdrøm. 
Når man bider igennem den gyldne, knasende overflade, møder man en indbydende kombination af fyld og smag. En generøs smag af fløde og creme møder kontrasten til den sprøde wienerdej og sammen med den sødlige og frugtrige smag af hindbær, forfører den dine smagsløg.
På toppen afsluttes der med en pynt, der med et glimt i øjet, straks signalerer til dig, at den lige præcis er den humørfyldte, frække og forførende sag, som du står og drømmer om.
Den traditionelle delikatesse er ikke blot en lækker smagsoplevelse, men også en fejring af fastelavnens glæde og traditioner. 
Udover den traditionelle bolle, der er valgt som spydspidsen i bageriet, gemmer der sig også nyere varianter såsom sveskefyld, nougat og solbær eller med jordbærsmag. 

5. Café Fun Art: Skovbærsymfoni med creme

Læg vejen forbi Café Fun Art i Blokhus og prøv deres helt fortryllende fastelavnsbolle, der med garanti sender dine sanser på en spændende smagsrejse. 
Den smukke skovbærdrøm er caféens svar på deres favorit, som gæsterne bør smage. 
Den første bid afslører en sprød bund med et hjerte af skovbærskum og lækker creme. Sammen med syrligheden fra syltede skovbær skaber det en perfekt harmoni og balance imellem det søde og det syrlige.
På toppen pynter det fineste melis og det ligner nærmest et hyggeligt snefald, som falder godt ind i årstiden og fejringen af fastelavn. 
Som kronen på værket finder du en rød skovbærtuille.
Denne syndige og delikate skovbærsymfoni i flotte farver er svær at modstå.

Du kan nyde den i keramikken og i caféen hos FunArt.

6. Pandrup Bageri: Himmelbliss med brombærskum

Velkommen til “Himmelbliss” hos Pandrup Bageri  
En himmelsk oplevelse med X-factor, hvor der er et smagfuldt tvist af brombær fra den lille lokale marmelade producent Hybengården. Bageriet går efter at imponere kunderne med noget der har kant og med det lokale som afsender. Samtidig viser den bagermesterens professionelle side med lækre finesser og opfindsomhed. Fastelavnsbollen tager afsæt i en sprød wienerdej på en lækker brombær-bund efterfulgt af blød konditorcreme og fløjlsblød fløde med brombærfarve. En flot og meget indbydende sag, der forfører dine sanser, der både kan tages med hjem eller nydes i det lille konditori. Bageriet har valgt at det er denne lækkerbisken, der skal være deres anbefaling til kunderne, men de gemmer også på andre spændende varianter. Hvad med en fastelavnsbolle, der smager af god gammeldaws æblekage? 
Den himmelske fastelavnsbolle er tilmed meget prisvenlig.
Denne nette sag kan tages med hjem til blot kr. 30,- eller nydes i bageriets café – evt. sammen med en kaffe.

7. Aaby-Bageren: Flødedrøm med sveskefyld

Aaby-Bageren byder på en spændende fastelavnsbolle med en lækker smag af fløde og svesker. 

En himmerigs mundfuld med smagfyldt wienerdej, luftig konditorcreme og fløde kombineret med den skønne sveskemarmelade og toppet med et himmelsk drys af flormelis, sender den dine smagsløg på en drømmerejse. 
En spændende sag, som bagermesteren anbefaler som nr. 1 og den kunderne bør smage, når de lægger vejen forbi. Både fordi den har kant og er lidt anderledes udover de mere traditionelle, som naturligvis også findes på bagerhylderne.

Den opfindsomme fastelavnsbolle er samtidig meget prisvenlig.
Pris 1 stk. kr. 28,- 
Tilbud 2 stk. kr. 50,-

8. Spar Brovst: Chokolade Deluxe

I montren i Spar Brovst gemmer der sig en skøn fastelavnssag fra Halvrimmen Bageri.

Selvom forretningen er en dagligvareforretning på hovedstrøget i Brovst er der frisk bagerbrød hver dag fra Halvrimmen Bageri, som også har leveret fastelavnsbollen.

Bagermesteren har kreeret en blød og dejlig fastelavnsbolle baseret på en smagfyldt og svampet gærdej fyldt med lækker remonce og dejlig chokoladesmag, som derudover er pyntet med chokoladeglas.

En oplagt kandidat til en fastelavnsfejring og den butikken fremhæver som deres nr. 1 som kunderne bør smage.

9. ÆLT Slettestrand: Udkantsluksus og lokale råvarer

Langt ude på landet – lige inden sand bliver til hav – finder du det lille udkantsbageri ÆLT i Slettestrand.
Mikrobageriet er en af spydspidserne indenfor leg med surdej, og de har kreeret denne spændende fastelavnsbolle.
I vinterferieugerne kan du sætte kagegaflen i en svensk fortolkning af fastelavnsbollen, en semlor, bestående af en blød kardemommebolle bagt på det gode smør fra Aabybro Mejeri. Bollen er fyldt med en luftig hvid chokolademousse og en let syrlig marmelade fra Bakseriet – en anden lille lokal virksomhed, der producerer gourmetmarmelade af overskudsfrugt og -grønt fra supermarkederne. Den bløde gærdej kombineret med det sure og det søde er en himmerigs mundfuld og en køretur værdig. Og så kan du jo ved samme lejlighed nyde noget af Jammerbugtens smukkeste natur. I bageriet findes der også en anden spændende variant. Har du måske nogensinde smagt en fastelavnsbolle, der er lavet på surdej?
OBS! Mikrobageriet har varierende åbningstider, som kan ses på Facebook.

Konkurrence - Stem og vind !

"Vestkystens mest indbydende fastelavnsbolle"

Fra den 20. januar og frem til og med 8. februar 2024 har vi en lille fastelavnsbolleleg.

I forbindelse med fastelavn her i Nordjylland skal vi have kåret “Vestkystens mest indbydende og smagfulde fastelavnsbolle”.

Bagerne har lagt sig i selen for at finde den fastelavnsbolle, som de synes egner sig til dysten og den, de anbefaler kunderne at smage.

Fastelavnsbollerne, som du kan stemme på, finder du i listen her ovenfor.

For at vi kan finde en vinder, skal du til stemmeboksen.

 

Afstemning

Stem på den fastelavnsbolle, som efter din mening, er den mest forførende, frække og indbydende.
Den som du bare sætte tænderne i. Enten for første gang eller bare fordi du ved at den kan noget helt særligt.

Alle, der stemmer i konkurrencen, er med i kapløbet om at vinde en æske med 4 fastelavnsboller og bagernes fastelavnsbolle vinder den ærefulde titel om at være: Vestkystens mest indbydende fastelavnsbolle. 

For at deltage skal du:

  1. SYNES GODT OM vores opslag om fastelavnsboller på Blokhus.dk´s Facebookside
  2. STEMME OG SKRIVE NUMMERET på den fastelavnsbolle du drømmer om at smage. Skriv nummeret i kommentarfeltet under konkurrence-opslaget på Facebook.
    Hver fastelavnsbolle har fået en nummer som står på hvert billede.

Vinderen udtrækkes

Den 8. februar 2024 udtrækker vi vinderen af fastelavnsbollerne og udnævner bageren, der ifølge vores læsere har lavet den mest indbydende fastelavnsbolle.

Vinderen får direkte besked omkring, hvordan du henter dine fastelavnsboller. 

Klik dig videre til konkurrence og deltag i afstemningen her nedenfor eller via linket her til Facebook: Blokhus.dk

Læs om fantastiske oplevelser og events