Nyheder
imported

De gamle kan endnu

Bjørn & Okay gæster Fårup Skovhus

Bjørn & Okay gæster Fårup Skovhus

Den 28. Marts får Skovhuset besøg af et af Danmarks mest legendariske danseorkestre.

Bjørn & Okay har slået deres folder siden 1968 med bassisten 71 årige Bjørn Hansen i forgrunden, og selv om de efterhånden er blevet nogle gamle fyre kan de stadig levere varen når dansegulvet skal fyldes op.

Udover Bjørn Hansen består gruppen i dag af trommerslageren Benny Jensen, keyboardspilleren Svend Aage Studsgaard og guitaristen Erik Madsen.

De har efterhånden turneret i hver en flække af Danmark med populære hits som "Du og jeg", "Den gule flyver", "Tro, håb og kærlighed" og "Bind dit gule hårbånd".

Op igennem den første store Dansktop-periode i 70érne var det nærmest en regel, at Bjørn og hans Okay-drenge lå godt placeret med et nyt hit. Det var en enorm stime af kontinuerlige hits, der kom fra gruppen.

Forsanger Bjørn Hansen er i øvrigt far til en anden kendt forgrundsfigur, nemlig sønnen Johnny Hansen, der er kendt som forsanger i dansebandet Kandis.

Restauratør Bo Larsen fra Fårup Skovhus er glad for at kunne præsentere Bjørn & Okay igen i år.

– Det er efterhånden en fast tradition at vi får besøg af gruppen, og de leverer altid varen foran et feststemt publikum.

Læs om fantastiske oplevelser og events