Nyheder
imported

De må godt lege med ilden

Ildfolket fra Ragnos viser et forrygende ildshow

Ildfolket fra Ragnos viser et forrygende ildshow

Tirsdag den 15. oktober kan man få en magisk og anderledes afslutning på dagen. Her gæster  den 10 mand store gøglergruppe Ildfolket fra Ragnos Blokhus. Gruppen optræder med et imponerende ildshow på Træ- og Sandskulpturfestival pladsen ved Kulturhuset Blokhus.

De flotte skulpturer vil danne baggrund for et eventyrligt og facinerende skue.

Gruppen startede i 2008 og har siden fået etableret en fast stamme der leverer flotte ildshow til forskellige lejligheder. Gruppen har blandt andet optrådt senest i forbindelse med Stafet for Livet på Knivholt i Frederikshavn, ved aftentaflerne på Middelalderdagene på Voergård Slot og Middelalderfestival i Horsens.

Og, nu kommer gruppen så også på besøg i Kulturhuset Blokhus og optræder på festivalpladsen kl. 17.00 – med dagens store nye is-skulptur samt sand- og træskulpturerne som smukke kulisser.

Når man ikke denne forestilling optræder de samme dag kl. 20.00 i mere ydmyg omgivelser, nemlig på torvet i Blokhus.

Læs om fantastiske oplevelser og events