Aabybro

Der er konstateret flere smittede i Jammerbugt

På en uge er antallet af konstaterede smittede i Jammerbugt Kommune steget fra 11 til 20 personer.
Men med til billedet hører dog, at i den seneste opgørelse er nu også resultaterne fra kviktest medregnet.
Tidligere omfattede undersøgelsen udelukkende PCR-test.

Forskydninger
Jammerbugt Kommunes opgørelse viser, at der i perioden 1. til 7. marts blev registreret 11 tilfælde, og i 6 af kommunens 12 skoledistrikter var der ingen smittede.
Derimod er der i perioden 8. til 14. marts fundet 20 tilfælde, og 5 skoledistrikter uden Covid-19.
I den forgangne uge er der konstateret flest, nemlig 8, i Jetsmark mod 3 ugen før.
Fjerritslev har 4 tilfælde mod 5 i ugen før, og Aabybro er steget fra 1 tilfælde til 4 i den seneste uge.
Statens Serum Institut oplyser, at Jammerbugt Kommunes incidens (antal smittede per 100.000) i dag, 15. marts, er på 54.
Sundhedsmyndighederne bekymringsgrænse er en incidens på 20.

Læs om fantastiske oplevelser og events