Nyheder
imported

Destination er et hit!

Flot medlemstilslutning giver optimisme med hensyn til fremtidens Blokhus og Hune

Flot medlemstilslutning giver optimisme med hensyn til fremtidens Blokhus og Hune 

Da man stiftede Destination Blokhus i starten af 2012 var målet for de mest optimistiske initiativtagere at man ville runde de 40 medlemmer inden udgangen af 2012.

Nu nærmer man sig de 50.

Det kom frem på torsdagens Morgen Cafe, som Destinationen havde inviteret til hos Hune Bageri.

Formand for Destinationen, EDC mægler Preben Jacobsen, gav en lille hurtig orientering om foreningen og planerne med julen.

Der var under orienteringen stor tilfredshed med udviklingen.

– Det kan da vist ikke andet end kaldes for en vaskeægte succes, udbrød en af deltagerne. Og opbakningen til den udtalelse skjortede ikke fra de øvrige fremmødte.

Udover orienteringen fra formanden var der livlig snak over kaffen og rundstykket. De uformelle Morgen Cafeer i Destinationen giver medlemmerne en chance for at møde hinanden og netværke uden dagsorden og lange taler. Her er hyggen og snakken i højsædet.

Et koncept som de fremmødte til de foreløbig to første Morgen cafeer har rost til skyerne.

Morgen Cafeerne afholdes hver den første torsdag i måneden, og det koster 20 kr., og så er der til gengæld velsmagende kaffe og friskbagte rundstykker fra Hune Bageri.

Næste møde er torsdag den 6. december.

Læs om fantastiske oplevelser og events