Nyheder
imported

Det sker: Årets Ildsjæl pris 2016 skal findes

Så er det nu, hvis du kender en person eller en gruppe, der skal indstilles til Årets Ildsjæl pris 2016.

Frem til den 31. oktober er der mulighed for at indsende forslag om, hvem der i 2016 bør have ildsjæleprisen. DRØN gruppen, har tidligere fået prisen for det store arbejde med etablering af et aktivitetsområde i Saltum til glæde og gavn for borgerne og skolen. De andre år har Hjortdal købmanden, Klim Forsamlingshus og Ida Larsen (kvinden bag skovspillene) fra Skovsgaard fået prisen.

Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg udpegede Karl Korfits som "årets ildsjæl 2015" efter indstilling fra borgere i kommunen. Helle Bak Andreasen sagde sidste år:

  – Igen igår var det en fantastisk dag at være politikker i Jammerbugt Kommune. Jeg havde fornøjelsen af at uddele Årets Ildsjælepris til Karl Korfits for hans utrættelige frivillige arbejde i utallige foreninger! Det der er så fantastisk, er netop, at det ikke kun er i Blokhus, der bliver lavet meget frivilligt arbejde, – det foregår jo overalt i kommunen! Så igen en kæmpestor tak til alle der på hver sin måde bidrager.

Uddelinger siden 2009

Prisen er blevet uddelt siden 2009. Formålet med præmieringen er at anerkende initiativer til udvikling i lokalsamfundene, der understøtter kommunens landdistriktspolitik og/eller kulturpolitik. I bedømmelsen indgår "initiativer, der skaber eller medvirker til udvikling af lokalsamfundet initiativer, der skaber positive og udviklende aktiviteter i lokalsamfundet eller på tværs af flere lokalsamfund. Initiativer, der skaber gode rammer for positive og udviklende aktiviteter i kommunen eller dele heraf".

Præmieringen besluttes af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget. Send din indstilling til udviklingskonsulent Lars Haagensen på lah@jammerbugt.dk seneste den 1. november.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events