Nyheder
imported

Det sker: Blå løber, blå tilbud og blues i Blokhus

Fra torsdag til søndag i uge 26 afvikles der Blokhus Blue hvor byen forener det blå Vesterhav og den blå himmel med masser af blå tilbud og tiltag.

Blokhus Blue

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Overalt i Destination Blokhus vil den blå farve være dominerende i dagene torsdag d. 29. juni – søndag d. 2. juli 2017. – Blokhus vil være fyldt med spændende tiltag og tilbud. Så kom og oplev Blokhus Blue, når byen hylder det blå Vesterhav og den blå himmel, og alt dette forenes med shopping og gode spiseoplevelser, fortæller Lotte Kande, næstformand i Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Blues til Blokhus Blue

Blokhus Blue afsluttes søndag d. 2. juli, hvor der kl. 14.00 er musikalsk underholdning på Torvet i Blokhus. Her vil Jesper Theis og Søren Lindholt Hansen – Delta Blues – hylde det blå Vesterhav og den blå himmel med deres varme toner efterfulgt af bandet Ønsketimen, hvor publikum får mulighed for at ønske sange. 

Blokhus er kendt for sit blå Vesterhav og den blå himmel – og derfor er det den blå farve, som er valgt til den begivenhedsrige weekend. – Det er vigtigt, at vi synliggør overfor alle, at vi – helt unikt – står sammen i Blokhus, at vi hjælper hinanden med at fortælle de gode historier, yde sublim service til vores kunder – og i det hele taget sørger for, at byen er levende. Det synes vi, at den blå op pyntning, musik, de mange gode tilbud og tiltag i særdeleshed kan være med til, fortsætter hun.

Hvad sker der?

Det er byens erhverv der er med til at skabe successen for denne spændende weekend, der for alvor kickstarter sommersæsonen 2017. – I Erhvervsforeningen har vi forhandlet nogle fede ”blå pakker” hjem til butikkerne, således bliver der i byen pyntet med blå løbere, blå hatte, blå balloner, blå vimpler – der er unikke blå tilbud og ikke mindst musikalsk underholdning med blues. Desuden er erhvervsforeningen afsender på den flotte op pyntning i bybilledet mm. Vi glæder os helt vildt, afslutter Lotte Kande.

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events