Nyheder
imported

Det sker: Hjælp Søren Sømand med at finde den tyske skat

Er du til mystik? – Så venter der en spændende oplevelse for hele familien i påsken

Tekst: Lotte Kande (redigeret) – Foto: Presse

Da Søren Sømands morfar var 12 år, så han på Anden Verdenskrigs sidste nat, hvor tyskerne gravede en skat ned. Nu har Søren Sømand fundet tyskernes skattekort på sin morfars loft. Hvis du kan læse et skattekort, så kom og hjælp med at finde den tyske skat.

Den sidste aften, før Anden Verdenskrig sluttede, havde Søren Sømands morfar, Alfred, på 12 år fået lov at sove i stalden. Hans hest skulle nemlig fole, og det var dens første føl, så der skulle være en til at våge og kalde på hjælp.

Cirka kl. 1 om natten vågnede Alfred ved larm fra en bilmotor. Han genkendte lyden, det var en tysk Jeep. Alfred vidste ikke, at tyskerne dagen efter ville overgive sig og Anden Verdenskrig være forbi. Ud af staldvinduet så han en tysker i en meget fin uniform give ordre til at nogle kasser skulle begraves. Det måtte være noget meget værdifuldt, for alle vagter var svært bevæbnede.

Dagen efter fandt Alfred en hjelm på stedet, hvor den tyske Jeep havde holdt. I hjelmen var der et kort over, hvor kasserne var gravet ned.

Det kort fandt Søren Sømand 70 år efter i hjelmen på sin gamle morfar, Alfred Søulks, loft. Hvis nogen skulle have evner til at læse skattekort, så kom og hjælp Søren Sømand med at finde den tyske skat, lørdag d. 19. marts.

                            

 

Læs om fantastiske oplevelser og events