Nyheder
imported

Det sker i dag – Tirsdag

Endnu en livlig Tirsdag i Blokhus !

Endnu en tirsdag med liv og aktivitet i Blokhus.

På gårdspladsen, mellem Futten og Strandingskroen, er der igen råvaremarked, med masser af mulighed for inspiration. Det er fra kl.10.00 – 14.00

kl. 12.00 – 14.00                                                                                                                                                          Boderne bliver igen opstillet på torvet. Der vil blive gang i tirsdags markedet. I dag er der igen mulighed for at klappe nogle af dyrene fra Hjortdal dyrefarm.Jammerbugt flettekreds vil være at finde, i deres bod er det muligt at prøve at flette selv. Også Tranum Lys tilbyder mulighed for selv at være aktiv. Her kan man lave en glasfigur, som så vil blive brændt og kan afhentes hos Tranum Lys senere på ugen. Der vil være mindst en lokal kunstner til stede på markedet og Ingstrup Mejeri sælger oste.

 

Kl. 19.25 starter sommerens fjerde TV2 Nord koncert, som TV stationen arrangerer i samarbejde med Jammerbugt Kommune. I dag er det musikeren, Bjarne Langhoff kendt fra TV2 programmet Voice, der indtager scenen på torvet. Der vil for alvor blive lukket op for de store pompøse toner, når han leverer den musik som er inspireret af Blandt andet Sting og Michael Jackson, men som er nyt og anderledes.

Kl. ca. 20.30 er der Piano Bar på Cheers Pub med entertaineren Karl Anderson. Piano Bar er det helt store i Norge, og Karl Anderson er en af de mest populære entertainere i vort broderland. Der bliver rigtig gang i gaden.

 

kl. 21.00 Underholder piano og klaver entertaineren Phil Parnell fra New Orleans. Entertaineren vil sørge for at skabe den rette stemning imens man nyder maden og hyggen på Futten.

Vejret i dag er uforudsigeligt, men man kan håbe at der stadig vil være masser af mennesker i byen. Så vi kan få endnu en dejlig tirsdag i på Torvet.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events