Nyheder
imported

Det sker: March ved Vesterhavet – for en god sag

Sct. Georgs Gilderne i Aalborg arrangerer Vesterhavsmarch, søndag d. 14. juli 2019, på stranden mellem Blokhus og Løkken.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Årets Vesterhavsmarch åbnes ved tale af direktør i VisitNordjylland – Ann Marie Søborg Krakov, søndag d. 14. juli kl. 09.00, hvorefter marchen skydes i gang af Blokhus Kanonlaug kl. 09.15. På startstedet Blokhus er der tilligemed musikalsk underholdning med Advokatens New Orleans Jazz Band.

Donationer

I år uddeles der donationer til Børn i sorg i Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner. En sorggruppe for teenagere, der har mistet forældre eller andre nærtstående pårørende. Dertil uddeles der donationer til: Familiespejd Sofiendal Gruppe, Jens Bang Division – DDS, KFUM spejderne i Saltum – Søfolket, der som Spejdergruppe har et dejligt spejderhus tæt ved skov og strand, hvor der plads til store armbevægelser og pionerings projekter. Donationerne overrækkes af stadsgildemester Flemming Hansen samt formand for Vesterhavsmarchen Finn Bramsen.

En oplevelsesrig dag

Det er 47 år siden at den første march blev afholdt på den smukke Vesterhavskyst. Mere end 150 000 personer har gennem årene deltaget i marchen, og det har betydet, at Sct Georgs Gilderne har kunnet donere over 1,3 mio kr til humanitære formål.

Tidligere

Sidste år blev der uddelt 30.00 til bl.a. Lykkeliga, Skyggebørn og KFUM Spejderne i Saltum.

Se program HER

 

Læs om fantastiske oplevelser og events