Blokhus syder af mennesker og aktivitet. Igen lørdag er der masser at tage sig til i Danmarks dejligste ferieområde
Her er nogle af lørdagens arrangementer.
Kanonafskydning
Dette er en af de helt store oplevelser i Blokhus. Blokhus Kanonlaug fyrer kanoncen af tre gangen lørdag.
Glaskunst Blokhus, Galleri Blokhus og Blokhus Fiskerestaurant kan nemlig fejre 1 års fødselsdag og det kan jo ikke blive markeret på en bedre måde end en salut.
Kanonen fyres af kl. 11 hos Glaskunst Blokhus og Kl. 12 Hos Blokhus Fiskerestaurant.
Redningsstationen:
"Redningsstationens historie og mændene der satte livet på spil for at redde andre"
En tur forbi redningsstationen er altid en oplevelse værd. Blokhus har en dramatisk og spændende historie at kunne fortælle om de mange redningsfolk som har sat livet på spil for at redde andre. Alt dette kan du se meget mere om ved at se påskens udstilling om redningsstationens historie.
Zorro tricks i Blokhus Centret
Kl. 14.00 kan du opleve 9 årige Frederik lave sjove Floorball Zorro tricks med sin stav og bold. Staven svinges rundt i luften sammen med bolden – vel og mærket uden at bolden forlader bladet. Kig ind og se det – Det ser fantastisk sjovt ud.
Dukketeater i centret
Her er der tale om en RIGTIG familieoplevelse. Destination Blokhus præsenterer i samarbejde med Guldlok Dukketeater to daglige forestillinger.
Kl. 11.00 kan man opleve forestillingen "Guldlok og de tre bjørne" og kl. 14.00 står der "Prinsessen og de tre friere" på programmet.
Musik på torvet
Kl. 15.00 fyres der op for sækkepiberne. Aalborg Pipeband sørger for at torvet fyldes med skosk musik når det er bedst.
Sjov på Torvet
Hele dagen er der elastikjumping på torvet. Bemærk at denne aktivitet ikke gennemføres hvis vejrforholdene forhindrer det.
Kunstnerbesøg
Hos Galleri Blokhus har man besøg af kunstneren Birthe Hinrichsen. Kom og opleve hendes malerier og få en snak med kunstneren.
Der er flere informationer på dette link: TRYK HER