Rikke Gellert og hendes trofaste makker i butikken, Jytte Verwohlt, glæder sig til åbningen d. 8. april.
Shoe Gallery flytter
Shoe Gallery, der nu har været i Hune i tre år, flytter i helt nye lokaler – det fejres i påsken.
Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis
Rikke Gellert, indehaver af Shoe Gallery, har haft masser at se til de sidste måneder. Hun har nemlig total-renoveret huset på Vesterhavsvej 23 – i samarbejde med lokale håndværkere, familie og venner – hvor hun åbner sin nye forretning.
– I den gamle butik fortsætter vi med at have sko. Det bliver blot en form for outlet, mens vi i den nye butik får et velassorteret sortiment med helt nye brands. Der bliver plads til mange flere sko, og tilligemed får vi bedre lagerplads. Der har været så stor efterspørgsel på Sketchers, at jeg i samarbejde med dem har besluttet at lave en ”shop in store”. Mine kunder er så bevidste om komfort, at Sketchers bare er gået lige ind i hjertet på dem – og så synes jeg at det giver mening, at få et endnu bredere udvalg, fortæller Rikke Gellert. Den nye butik får også et større og overdækket indgangsparti.
– Vi er vokset og det betyder brug for mere plads og ikke mindst er der nu en rigtig god overdækning til butikken, så jeg kan have mine vareudstillinger udenfor.
Man skal ikke "gå sko til"
Myten om at ”gå sko til” er for længst aflivet, mener Rikke Gellert, men derfor kan man godt ”gå en ny butik til”. D. 8. april holder hun derfor åbningsfest i forretningen, hvor der gives 10 % på alle varer hele påsken. – Jeg vil selvfølgelig gerne fejre dagen med mine mange kunder. Men det er også en fejring for de lokale. Dette område er bare så unikt, og synes virkelig at jeg er blevet taget godt imod. Jeg har ikke skulle kæmpe for min berettigelse – tværtimod. Folk har simpelthen været så søde og behjælpsomme, afslutter Rikke Gellert.