Maja Christensen fra Jetsmark Judoklub strøg helt til tops i sidste weekend.
Maja deltog sammen med fire klubkammerater ved DM for unge under 20 år, med Amager Judoklub som værtsfolk i København.
Deltagerene fra den lille Nordjyske klub i Kaas, havde en flot opbakning af forældre og klubkammerater, som havde taget den lange vej til Hovedstaden, for at støtte de brave fightere fra Jetsmark Judoklub.
Ialt 250 Judokaer fra hele landet, deltog ved weekendens Mesterskaber, som bød på mange flotte kampe, fordelt på de to dage, for henholdsvis begyndere og øvede.
Maja Christensen, sikrede sig meget overbevisende sit mesterskab blandt begynderene i søndagens kampe, hvor klubkammeraten Andrea Fynbo, Aabybro forinden havde kæmpet bravt imod overmagten, og sluttede dermed udenfor medaljeplacering.
Bedre gik det for Mads Tinø Vangsgaard, Kaas, som tilkæmpede sig en flot bronzemedalje ved lørdagens kampe, i klassen hos de øvede drenge under 40 kg.
Jetsmark Judoklubs to sidste deltagere, Emma Purkær, Pandrup og Søren Heidelbach, Moseby havde begge stor ære af deres kampe blandt de øvede.
Emma og Søren havde valgt, at stille op imod øvede kæmpere, idet der ikke var modstandere til dem i begynderklassen.
Dermed frasagde de sig en sikker guldmedalje, men i bedste sportsånd, valgte de altså at kæmpe, med håbet om medaljeplacering blandt de meget rutinerede unge, som kunne pryde sig med langt højere graduering. (Bæltefarve)
Deres deltagelse ved DM betragtede de bagefter, som en rigtig god kamptræning, – uden medalje om halsen.
Weekendens mesterskaber satte punktum for en spændende forsæson i Judosporten, og nu kan klubbens medlemmer slappe lidt af, med den almindelige træning på Jetsmark Centralskole i Kaas, inden juleafslutningen sidst i december, og derefter byder det nye år på mange andre turneringer, med start først i januar.