Nyheder
imported

Donationer for over 100.000,-

Mandag den 16. Januar uddelte Lions Club Hvetbo donationer til 17 ansøgere fra lokalområdet, som Lions Club Hvetbo normalt kalder den tidligere Pandrup kommune.

Lions havde indkaldt til møde på Restaurant Nordstjernen i Blokhus hvor der blev uddelt i alt kr. 92.000,- Donationer blev bl.a. uddelt til Jetsmark IF, Saltum Folkedansere, "Giv En Julegave", KFUM Spejderne i Saltum og Kræftcafén Pandrup Plejecenter mf.

Der var desuden til internationale og andre nationale modtagere, givet yderligere kr. 23.000,-
De indsamlede penge kr. 115.000,- er primært kommet ind igennem salget ved Lions loppemarked som holdes på Højengårdsvej i Saltum, 5 – 6 gange om året.

Lions Clubs International fylder 100 år i 2017 og der planlægges derfor spændende lokale aktiviteter på Torvet i Blokhus den 27. maj sammen med andre Lions klubber fra området. Denne dag vil der også blive uddelt donationer. Klubben forventer, på at det bliver kr. 100.000,-

Læs om fantastiske oplevelser og events